Kurt Thyboe gør op med tabuet om døden, når han blogger for bt.dk.

- Først når du har lært at dø, kan du lære at leve, siger Kurt Thyboe. Den nye livsfilosofi er kommet, efter at Thyboe selv har haft sine kampe med døden.

LÆS KURT THYBOES BLOG

- De sidste 10 år har jeg ramlet frontalt ind i døden 12-14 gange og været ude i nogle sindsygt hårde kampe for mit liv. Jeg tænkte; what the hell is happening to me, siger Kurt Thyboe, der efter oplevelserne har fået en nyfunden respekt for døden.

- Døden er den stærkeste ven, livet har givet dig, for han står nede for enden af vejen og fortæller dig - there is a limit. Din tid på den her planet er begrænset. Dont fucking waste it – brug det nobelt.

Kurt Thyboes intentioner, når han skal blogge for bt.dk, er, at sætte et større fokus på døden, og at der skal være større åbenhed omkring den.

- Jeg siger ikke, at man hver dag skal sidde og tænke på, hvad der sker, når man dør. Det jeg gerne vil slås for, er at angribe det tabu. Let’s talk about it – let’s get it out in the open, siger den tidligere boksekommentator.

Oplevelserne med døden har ændret Thyboes syn på livet. Engang stolede han ikke på nogen eller noget, og han følte, at det var ham mod resten af verdenen. Derfor blev han også en macho bastard, som han selv siger det.

- In a room full of guys, i will be the last man standing, siger Thyboe om den person, han var før i tiden. Sådan er situationen dog ikke længere.

- I can be tough, don’t fucking get me wrong. Men jeg er et meget mere blidt menneske nu. Jeg forstår, og jeg tilgiver. Jeg har lært at forstå den cyklus, som vi er en del af. Everything repeats itself. We will be back. Det skal også stå på min gravsten – I will be back, siger Thyboe på sin efterhånden kendte måde at sige tingene på.

Kurt Thyboe vil således angribe døden som tabu over en længere række blogs på bt.dk. Han vil gøre op med tanken om, at døden er noget ubehageligt, som man skal forsøge at holde fra livet.

- Denne dødsbevidsthed har givet mig en ekstrem livskvalitet. If you know that you can die any damn day, så lever man hvert eneste sekund så intenst. Hver eneste dag er intens, siger Kurt Thyboe.

Efter at tv-livet er blevet lagt på hylden, har Kurt Thyboe kastet sig over skriveriet. Her er det blevet til flere bøger, ligesom der er blevet skrevet til forskellige magasiner. Men du behøver ikke frygte, at Kurt Thyboe ikke har noget på hjertet.

- I reinvent myself every day. Med den brændende livshumor den her erkendelse har givet mig – well then i’ll probably die writing someday. But that’s just part of it, that will be my intro - but man i’ve got billion things to talk about, slutter Kurt Thyboe.