Konkurrenter i samme stald

  • Konkurrenter i samme stald - 1

    Fremover er Thomas Helmig og Kashmir (billedet) på samme pladeselskab - det fusionerede Sony - BMG, som EU-kommisionen nu har accepteret. Foto: Maria Hedegaard Se stort billede

  • Konkurrenter i samme stald - 2

    Thomas Helmig (billedet) og Kashmir vil ikke længere skulle konkurrere om de samme pladekøbere. Foto: Claus Fisker Se stort billede

Forrige knap 01|02 Næse knap

Før var Thomas Helmig og Kashmir konkurrenter. Nu bliver de kolleger. Fusionen mellem Sony og BMG giver nyt dansk storselskab.

Danmark er på vej til at få et nyt stort pladeselskab. SONY BMG bliver navnet på det store selskab, der kommer til at sidde på 22,5 procent af det samlede danske plademarked.

Den sandsynlige konstruktion bliver et joint-venture selskab, hvor de de hver især ejer 50 procent af aktierne.

BMG i Danmark har navne som Outlandish og Thomas Helmig i stald. Direktør Henrik Dahldorf regner med, at detaljerne omkring fusionen er klar omkring 1. september.

»Det nye selskab vil formentlig først være oppe i fuld drift om et års tid,« siger han.

Efter mere end et halvt års tovtrækkeri gav EU Kommissionen i sidste måned deres accept, og i sidste uge kom så den sidste tilladelse til fusionen fra de amerikanske konkurrencemyndigheder.

Fra at være fem store pladeselskaber på verdensplan vil der fremover kun være fire. For kunstnerne og pladekøbere betyder det, at der er et selskab mindre til løfte den opgave det er, at udgive et bredt sortiment af musik fra rock og pop til klassisk og jazz.

Fusionen vanskeliggøres af, at de eksisterende ejerforhold er forskellige verden over. Således indgår Japan slet ikke i dealen.

Rationaliseringsgevinst
Alligevel regner organisationerne med at kunne hente en rationaliserings gevinst på ca. 2 mia. kr. Hvor mange penge, der kan hentes i Danmark og hvem der skal føre det store selskab videre er stadig et åbent sprøgsmål.

»Det vil da være en naturlig ting at slå kontorerne sammen,« siger Henrik Dahldorf, der heller ikke kan udelukke fyringer.

Begge selskaber har afdelinger for dansk musik og er i forvejen skåret til, så kun de mest sælgende artister er tilknyttet på længerevarende kontrakter.

Fusionen mellem SONY og BMG gælder verdens næststørste og verdens fjerde største pladeselskab og skal ses i sammenhæng med, at markedet er voldsomt trængt af ulovlig kopiering.

Kritikere af fusionen hævder, at fire store selskaber er for lidt til at sikre en fri og fair konkurrence, mens forsvarere for sammenlægningen hævder, at det er eneste mulighed for at sikre økonomi til fortsatte lokale udgivelser med populære navne som Poul Krebs, Erann DD og med nye talenter som Burhan G.

Tidligere har EU-Kommissionen afvist en fusion mellem EMI og Warner, som er to af branchens andre store spillere.

Fordele og ulemper
»Jeg ved simpelthen ikke, hvorfor den fusion ikke blev til noget,« siger EMIs danske direktør Lars Toft.

EU Kommissionen er meget optaget af, at ingen får så stor en markedsandel, at det minder om et monopol.

Lars Toft, der repræsenterer danske navne som Saybia, D.A.D. og den hotte duo Nik og Jay, ser både fordele og ulemper ved sammenlægninger.

»Meningen med at fusionere er at nedbringe de faste omkostninger og dermed sikre, at flere penge kan gå til udvikling af lokale musiktalenter. En af ulemperne ved fusioner er, at man risikerer at blive så stor, at det er svært at reagere hurtigt på forandringer.«

EMI forblev et selvstændigt firma, men oplevede, at en stribe medarbejdere forlod pladeselskabet for at starte deres egen business et lille selskab Copenhagen Records.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Mest læste på BT lige nu

Annonce: