- Det er alt sammen noget, der er kommet efter mors død i 1997, hvor jeg pludselig fik en indsigt. Jeg blev rørt af Gud, da jeg var nede i det sorteste sorteste helvede af depression og sorg.
Jeg følte, at jeg havde været ude for en minimassakre med tabet af min søster Kathrine og min mor og far indenfor fire år,« fortæller Kirsten Norholt. Om, hvordan det var, at blive rørt af Gud siger hun:
- En dag sad jeg efter en prøve i Frederiksberg Kirke. Jeg sad helt stille for mig selv, og pludselig var det som om, jeg blev varm inde i mit hjerte og ud i hele kroppen.
Det var Jesus. Det har betydet så meget for mig, og gør det hver eneste dag. Jeg takker, når jeg vågner om morgenen for den opvågning, den styrke, det mod og den glæde, det har været for mig at blive rørt af Gud.«
Krystalterapi frem for Jesus
Kirsten Norholt undrer sig over at andre vedgår sig Jesus, som hun gør. - Man tør godt sige, at man er til krystalterapi. At man tror på ånder, der fiser frem og tilbage og smækker med dørene, og stjæler smørret i køleskabet.
Man tør også godt bekende, at man er til scientologi. Jeg forstår ikke, at man så ikke også tør vedgå, at Jesus er vores store store næstekærlighed. Det er et smukt udtryk, jeg bruger til hverdag. Ja, hver dag.
Det kan så blive udlagt, som om jeg er hellig. Men det er jeg ikke spor. Jeg har bare en tro på, at håbet er næstekærlighed, venlighed, hjælpsomhed. Det er meget enkelt, understreger Kirsten Norholt.
Den 8. december har hun været sammen med sin ægtemand, skuespiller Flemming Sørensen Norholt, i 25 år, et sjældent syn i deres branche.
Fundamentalistisk kærlighed
- Det er sjældent i vores branche. For der er jo fristelser overalt. I min verden møder man så mange, og der er attraktioner og tiltrækninger. Men for mit og Flemmings vedkommende er kærligheden grundlagt. Næsten fundamentalistisk mellem os to gamle.
Vi er hinandens livsledsagere. Det er fantastisk. Vi er velsignet. Sådan er det bare,« siger Kirsten Norholt.
Det var først sidste år, at Kirsten Norholt, 52 år, og Flemming Sørensen, 54 år, fik papir på hinanden, og hun fik ham overtalt til også at tage sit navn.
De blev gift på Frederiksberg Rådhus af borgmester Mads Lebech, og to søndage efter fik de Guds Velsignelse i Frederiksberg Kirke. - Det fik vi begge to. Det ville jeg have. For jeg tror på Jesus. Vi var helt alene i kirken.
Det var kun organisten, der spillede, præsten og så vor datter Mathilde. Da vi fik Guds velsignelse, så var vi for Gud og Mennesker blevet gift. Det betyder meget for mig, understreger Kirsten Norholt.
Bog om faderen
Udover sin scenemedvirken i Gladsaxes total-teatermusical »Mit Eventyr« - der foregår en nat i 1846, hvor H. C. Andersen trodser sin angst og bliver på Det Kongelige Teaters scene natten over - er hun lige nu aktuel med bogen »Norholt«, om sin far tegneren Povl Norholt. - Nogle af fars tegninger er meget skrøbelige. Men det er alligevel lykkedes at redde omkring 3.000, der lå på loftet og flød, fortæller Kirsten Norholt og fortsætter:
- Det er ikke mindst min mand Flemmings fortjeneste, at en stor del af min fars tegneskat er blevet reddet. Det var ham, der begyndte at forske og researche i alle min afdøde fars papirer, og starte med at finde tegninger frem.
Blod på tanden
Kirsten Norholt har nu fået så meget blod på tanden, at hun også vil skrive en bog om sin afdøde søster, Kathrine. - Hun skal have en bog, fordi hun kun fik lov at leve til hun var 35 år.
Hun fortjener at blive ophøjet til helgeninde, fordi hendes sygdomsforløb og død var så rædselsfuldt. Hun døde af en aneurisme en udposning på en blodåre inde i hjernen, der sprang. Det tog hende ti dage at dø. Det var ren tortur, fortæller Kirsten Norholt om søsterens skæbne.
