Han kan et eller andet, ham Claus Hjelmbak. Siden sit rendez-vous med Erik Damgaard og Annis Fønsby har han rejst sig igen.
Nu kører det for agenten, der sikrede sig anerkendelse i Hollywood, da Britney Spears i december 2007, fejrede sin fødselsdag til den første Style Mansion-fest.
I aften har han inviteret kendte danskere og a-list Hollywood-kendte til endnu en omgang fest, hvor danske firmaer for lov at overdænge Hollywoods jet-set med lækre gaver.
Og det vækker opsigt i LA. Blandt andet Los Angeles Times udråber festen til at være en af "de hotteste efterfester" til Grammyen.
Og ifølge en bt.dks oplysninger ringede Paris Hilton til Hjelmbak lørdag for at sikre sig, at hun var på listen. Hilton lavede en pæn skandale til en Golden Globe-efterfest, da hun blev smidt ud. Det viste sig nemlig, at Hilton ikke var på listen.
At det går godt for Hjelmbak er direkte synligt. Forleden købte han en Birkin-taske til knap 100.000 danske kroner. Tasken er enorm og sort og oser af økonomisk overskud. I disse krisetider signalerer man enormt overskud ved at gå med denne taske.
På listen i aften er således Paris Hilton og Katy Perry, der skal være aftenens vært. Det ventes også at en del andre dukker op.
I de forgange dage har danskere da også mænget sig i det Sydcaliforniske. På de kendtes yndlings frokoststed The Ivy på den eksklusive Robertson Boulevard hyggede Dennis Knudsen sig med vennen Nikolaj. Ved bordet ved siden af sad Janet Jacksons mand Jermaine Dupri såmænd og skålede med de danske drenge. Det oplyser en kilde på stedet til bt.dk






















