Når Hilda Heick i aften går på scenen i Horsens for at guide os gennem det store danske Melodi Grand Prix, kan hun se frem til en mere eller mindre ufrivillig pause inden for de kommende uger.

Hilda Heick skal i aften være vært sammen med datteren Annette Heick og Jacob Riising.

Samtidig med den store værtsrolle har Hilda og Keld Heick stadig travlt med at optræde ved arrangementer rundt omkring i landet.

Men om et par uger drosler de begge ned pga operationer, skriver Ekstra Bladet.

Keld Heick skal opereres på stemmebåndet og må ikke tale i ti dage. Og Hilda er klar til at benytte anledningen til at få overstået sin operation med det samme.

»Hun har fået slidgigt og skal opereres for det. Så vi bliver et flot par med hende på krykker og mig, der ikke må sige noget,« siger Keld Heick til Ekstra Bladet.

Det forlyder dog fra BTs udsendte i Horsens, at Hilda Heick ikke gør indtryk af at være mærket af sin slidgigt på scenen. Hun giver den fuld gas sammen med datteren Annette Heick og Jacob Riis.