Keith Richards forlanger undskyldning

Keith Richards forlanger undskyldning - 1

Selvom 63-årige Richards endnu ikke har truet med sagsanlæg, så er han vred som aldrig før. Se stort billede

Rolling Stones legendariske guitarist Keith Richards forlanger en undskyldning. Og han forlanger den med det samme.

Det er de svenske rockanmeldere, der står for skud. Og selvom 63-årige Richards endnu ikke har truet med sagsanlæg, så er han vred som aldrig før.

Efter Rolling Stones koncert på Ullevi Stadion 3. august, var samtlige svenske aviser nemlig ude med den store økse.

Ikke alene anklagede de Keith Richards for at være sejlende fuld på scenen. De mente også, at hele gruppen spillede så ringe, at de fleste kun gav koncerten to ud af fem mulige stjerner.
Og det er dét, der har gjort Keith fløjtende sur.

"Jeg har aldrig før brokket mig over en anmeldelse. Men I (de svenske anmeldere, red.) skylder både de andre svenske tilskuere og os en undskyldning.

Der var 56.000 tilskuere på Ullevi Stadion. Og det show, som de oplevede var helt anderledes end det show, I anmeldte. Indrøm det, vi spillede godt," skriver Keith Richards i sit klagebrev.

Det var bl.a. avisen Aftonbladet, der kritiserede Rolling Stones. Og deres anmelder Markus Larsson har ikke i sinde, at falde på knæ for Keith.

"Jeg nægter at undskylde for min egen subjektive mening. Det er derimod Keith og gruppen, der skylder publikum en undskyldning.

Det koster immervæk næsten 1000 svenske kroner, at se en rockstjerne, der ikke længere kan spille guitar-riff'et til "Brown Sugar"," svarer Markus Larsson.

Få dage efter koncerten i Sverige fik The Rolling Stones topkarakter for deres koncert i Danmark. B.T.'s Steffn Jungersen trakterede med de maksimale seks stjerner.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: