Verdens bedste trutmund sidder på Keira Knightley.

Hun overhaler både Kylie Minogue og Angelina Jolie i en meningsmåling den britiske læbepomadefabrikant Blistex har gennemført.

Andenpladsen går til Minogue, som klemmer sig ind foran Jolie.

Derefter følger Scarlett Johansson og Victoria Beckham.

Knightley kommenterede selv fornylig sit berømte udtryk med trutmund, som hun faktisk ikke finder spor tiltrækkende:

- Jeg stiller mig helt sikkert ikke an på den måde for at virke sexet. Jeg gør det uvilkårligt, når jeg koncentrerer mig, forklarede skuespillerinden og tilføjede:

- Helt ærligt synes jeg, det får mig til at se ud, som om jeg lider af forstoppelse.