Hun er blondinen med Danmarks mest berømte bryster, en farverig fortid og en hovedrig kæreste. Hun er kvinden alle har en mening om, er på fornavn med og tror, at de enten elsker eller hader.
Anni Fønsby har været Danmarks svar på Anna Nicole Smith - uden den selvdestruktive adfærd - og har prøvet den stejleste rutsjetur gennem pressens spalter. Nu er hun helt forvandlet og billedet af hende er svært at kende.
- Det der meget blonderede look var jeg blevet træt af. Jeg var så meget i medierne, næsten hver eneste dag, så lige meget hvor jeg gik hen, om det bare var for at gå ned og handle, stod folk og kommenterede og hviskede, fortæller Anni Fønsby i et stort interview i B.T. søndag.
Det er Anni Fønsbys første store avis-interview siden det aflyste bryllup med IT-millionæren Erik Damgaard, og hun lægger ikke skjul på, at tiden derefter har præget hende meget.
-Jeg bryder mig ikke om at komme steder hen, hvor der er mange mennesker, fortæller Anni Fønsby om den sociale angst, hun nu også kæmper for at tackle.
Angsten for større forsamlinger indhentede også Anni for nylig, da hendes 6-årige datter Isabella skulle begynde i skole.
- Der stod 700 forældre, og jeg havde allermest lyst til at blive væk. Men det gør man selvfølgelig ikke, for jeg skal være der for min datter.
Læs det store interview i B.T. søndag og få svar på:
*Derfor har Anni skiftet udseende
*Sådan genfandt hun og Erik kærligheden






















