Både børn og kæreste følger Madonna på turnéen, der bringer hende til København tirsdag

Ifølge Madonnas oldjødiske tro var Jesus ikke den store frelser og Messias, kristendommen gør ham til. Til gengæld har hun sin egen jordnære, kødelige Jesus Luz, en 22-årig fotomodel – og ham har hun taget med til Göteborg, hvor hun optræder i aften, lørdag, og i morgen.

Faktisk har den 50-årige verdensstjerne gjort rejsen til en mindre familieudflugt. Med i bilen, der fredag fragtede Madonna til Göteborgs SAS Radisson-hotel, var også Madonnas adopterede datter Mercy James. Ifølges B.T.s svenske pressekilder har Madonna efter al sandsynlighed sin ”toy boy” og flere af børnene med, når hun lander i Danmark på mandag.

Jesus har næsten konstant været ved Madonnas side siden nytår. Kilder siger til engelske Daily Mail, at Jesus har forandret Madonna.
Hun er blevet mildere, og helt anderledes end under ægteskabet med Guy Richie.
Parret mødtes under fotooptagelser i Rio i Brasilien tidligere i år, hvor han var hyret som model på nogle Madonna-billeder. De kan ses kysse intenst i martsudgaven af W Magazine.

Madonna er skøn

Amerikanske medier var meget hurtige til at afskrive romancen som et paradenummer fra Madonnas side, der skulle vise, at hun stadig har det, der skal til for at score den 28 år yngre hottie. Præcis som eksmanden Guy Richie jævnligt kan ses i engelske aviser med diverse helt unge kvinder, der har deres blonde hårpragt og
hang til dybe udskæringer til fælles.

Selv siger Jesus Luz:

- Madonna er skøn. Hun er fuld af positiv energi uden synlige brister. Hun er fantastisk. Hun har endda en vidunderlig personlig.

Under alle omstændigheder har forholdet ved en økonomisk gevinst for Jesus. Før mødet med Madonna tjente han 2.000 kr. pr. fotosession. Nu har han underskrevet en ny kontrakt med Ford Models, og tjener 1,2 mio. pr. job.