Den amerikanske filmboss Scott Frank har sikret sig TV-rettighederne til Jussi Adler-Olsens bøger om Afdeling Q. Jagten på locations og skuespillere er gået ind, og optagelserne kan i bedste fald påbegyndes i 2015.

De ti bind af Jussi Adler-Olsens bøger om Afdeling Q bliver til amerikansk TV-serie i det store format.

Den amerikanske filmboss Scott Frank har sikret sig tv-rettighederne til Carl Mørck i USA. Men hvem skal spille den slidte opdager fra Afdeling Q?

Scott Frank har været med til at producere og instruere mange tv-serier og film.

Optagelserne til ’Afdeling Q<saxo:ch value="226 128 153"/> kan i bedste fald påbegyndes i 2015. Lige nu skriver Frank på et manus - og hans folk er begyndt at se på locations og tænke i casting.

Siden det første gang kom frem sidste år, at Jussi Adler-Olsen har solgt sine tv-rettigheder til USA, har han og Frank diskuteret det nødvendige og indlysende spørgsmål: Hvem skal spille Carl Mørck - og de andre. Og hvor skal det foregå?

»Serien skal optages i Boston, fordi den by og området omkring minder meget om Danmark og København. Demografisk, klimatisk - og også når det gælder livsindstilling,« siger Adler-Olsen til BT. Serien skal produceres i et endnu ukendt antal afsnit for hver sæson. I alt ti sæsoner.

»Frank og jeg har talt meget om, hvem man kunne forestille sig som Carl Mørck i serien. Flere ting spiller ind. Det skal være en skuespiller, der er villig til at binde sig for ti år. Og det nytter ikke noget med George Clooney, han vil være for gammel om ti år,« siger Jussi Adler-Olsen.

»Jeg har fået henvendelser fra 28 amerikanske filmselskaber. Lidt mere end 50, hvis man tæller hele verden med. Men jeg har været meget skeptisk over for spillefilmskonceptet i forhold til Q-universet. Men nu, hvor vi har set Bryan Cranston spille i ’Breaking Bad<saxo:ch value="226 128 153"/>, set hele persongalleriet fungere og oplevet, at man kan få sympati med den sure mand i netop den kontekst, som den nye bølge af amerikanske sæsonbaserede tv-serier repræsenterer, så er jeg fuld af fortrøstning,« siger Adler-Olsen.

Filmselskabet Zentropas rettigheder til den danske filmatisering udløber efter den fjerde film.