Kandis-forsangeren vil selv holde tale ved Helles begravelse lørdag.

Johnny er vant til at synge og tale om kærligheden. Men lørdag bliver det i et meget privat forum. Johnny Hansen er nemlig i gang med at skrive en personlig tale til hustruens begravelse lørdag i hjembyen Hurup.

Og det bliver efter alt at dømme en smuk begravelse. I hvert fald bliver kirken udsmykket med et hav af buketter og kranse.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Selv om familien har besluttet sig for at annoncere begravelsen, der foregår i morgen, så har det hurtigt bredt sig. I løbet af i går har min telefax ikke stået stille, og det er vrimlet ind med blomsterbestillinger gennem Euroflorist, siger den lokale blomsterhandler i Hurup, Jens Møller.

Kandis-sangerens kone blev mandag fundet, efter hun havde valgt at tage sit eget liv.