Jeppe Nybroe taget til nåde: Nyt job - 1

(Foto: Simon Bhr)

Jeppe Nybroe taget til nåde: Nyt job

Den vragede tv-vært har fået job på Nyhedsavisen.

Han fejlede fatalt, og det kostede ham jobbet som en af Danmarks største tv-darlings på TV Avisen i 2007.

Jeppe Nybroe kunne herefter se frem til halvandet års arbejdsløshed og et liv i tavshed. Men nu er skuden vendt, Jeppe Nybroe blev fredag ansat på Nyhedsavisen.

- Ja, det er sandt. Jeppe Nybroe starter herinde på mandag, siger chefredaktør på Nyhedsavisen, Simon Andersen, til bt.dk. Han ønsker dog ikke at fortælle, hvem der først rettede kontakt til hvem.

Det kostede 34-årige Jeppe Nybroe jobbet som journalist på DR’s TV Avisen, da han søndag den 29. juli 2007 lavede et indslag fra Irak i anledning af de danske troppers tilbagetrækning fra det krigsramte land. Her rapporterede han fra et militærkøretøj på vej gennem ørkenen, mens han fortalte seerne, at soldaterne og han netop var på vej ud af Irak og at Danmarks deltagelse i krigen var forbi.

Det troede danskerne på indtil et par dage senere, hvor TV2 så afslørede, at indslaget var falsk. Jeppe Nybroe var i virkeligheden på vej ind i Irak i stedet for ud af Irak. Billederne til indslaget var taget dagen før i Kuwait.

I perioden herefter har Jeppe Nybroe holdt meget lav profil, og har næsten ikke vist sig i medierne.

Men nu er pausen forbi, Jeppe er klar til et nyt job. Og hos Nyhedsavisen er man meget glad for at få fornøjelsen af ham, siger Simon Andersen.

- Vi tror på, at han har en meget bred erfaring at give af, og er meget dygtig og kompetent. Han er skidegod,« siger han. Simon Andersen er ikke bange for, at Jeppe vil fortsætte med at lave bommerter inde hos Nyhedsavisen.

-Tværtimod, jeg er sikker på, at han har lært af det og nu er ekstra omhyggelig med, hvad han laver. Vi synes, han skal have en chance til.

Jeppe Nybroe skal indgå som redigerende medarbejder på Nyhedsavisens indlandsredaktion, hvor han derfor får en meget mere tilbagetrukket rolle end den, han var vant til fra TV Avisen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jeppe Nybroe.
Services
 

Tag nyhederne med på farten

Læs B.T. på mobilen. Få en gratis SMS med et link til B.T. Mobil
Du modtager nu en SMS med link til B.T. Mobil

Tilbud fra læsershop
VIN
VIN

MaXXi Pure Cabernet Sauvignon Reserve WO Western Cape 2007

Dette er en ekstrem vellavet og velafbalanceret vin.

Kr. 59,95 - SPAR kr. 30

REJSER
Juletur

Bustur Tyske Julemarkeder

Julefest i Lüneburg, Hamburg og Lübeck. Nu med mad, musik, dans og fest på ReeperbahnBustur

Kr. 2.399

REJSER
Tenerife

Tenerife

Tag med til Tenerife - du spare op til kr. 900 pr. person.

Kr. 3.499

ARRANGEMENTER
Anna David

Kom til eksklusivt releaseparty og showcase med Anna David

Oplev Anna David i en eksklusiv releaseparty og showcase i København og Århus.

Kr. 125

ARRANGEMENTER
Andrea & Elton

ANDREA BOCELLI & ELTON JOHN

Giv dig selv en weekend på Mallorca og bliv fyldt op med tonerne fra Andrea Bocelli og Elton John.

Kr. 995