Boghandlernes hylder bugner af børnebøger skrevet af kendisser.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Der var engang, da sangerne nøjedes med at synge, TV-værterne var inde i TV'et, og filmstjernerne lavede film. Det er længe længe siden. Nu skriver de også børnebøger.

Musikeren Paul McCartney gør det, selv om han lige er blevet 64, skuespilleren John Travolta gør det, selv om han er mere kendt for at danse, hertuginde Sarah Ferguson gør det, selv om hun har været den engelske dronnings svigerdatter.

Skuespilleren Jamie Lee Curtis gør det med stort held, og den norske prinsesse Märtha Louise gør det også, selv om det egentlig er hendes mand, der er forfatteren i deres forhold.

Og selvfølgelig gør sangerinden Madonna det, for det er den nye dille for celebrities.

Er du kendt, så skriver du en børnebog.

Både i udlandet og herhjemme, hvor hylderne hos boghandlerne er fyldt med bøger, skrevet af lokale kendisser.

Herhjemme har sangerinder som Elisabeth og Alberte været i gang ved tastaturet, ligesom fotomodellen Renée Toft Simonsen har skrevet løs.

Hel serie med kendte
På Kroghs Forlag har man taget konsekvensen af tendensen og udgivet en hel serie på ti bøger, som bl.a. er skrevet af sangerinden Maria Montell, den tidligere håndboldspiller Marianne Flormann, sangerinden Kaya Brüel, justitsminister Lene Espersen, TV-værten Camilla Ottesen og sangeren og entertaineren Mek Pek.

På Center for Børnelitteratur forsker man i bøger til børn, og her kender lektor Nina Christensen godt tendensen:

- Det nye er omfanget, at der er så mange kendte, der skriver bøger.

For allerede i 1950'erne kendte man til det. F.eks. Lieberkind, der lavede TV-udsendelser om dyr, skrev bøger, siger hun.

- Man kan ikke pr. definition sige, at det er godt eller dårligt. Man er nødt til at vurdere hver enkelt bog, men min personlige vurdering er, at det er lettere at få udgivet en børnbog, hvis man er kendt, end hvis man er en mere anonym forfatter, siger Nina Christensen.

- Det gælder for al børnelitteratur, at det er forældrene, der køber den, så kendtheds-effekten handler om at ramme forældrene, siger Nina Christensen.

Hendes største kritik går ikke på kvaliteten af bøgerne.

Stjæler opmærksomheden
- Det værste ved de mange kendte, der skriver børnebøger, er, at det stjæler opmærksomheden fra den øvrige børnelitteratur. Men det er jo hverken forfatternes eller forlagenes skyld, det er aviserne, der vælger kun at skrive om de kendtes bøger,« siger hun.

Og opmærksomhed omkring kendte forfatteres bøger kender redaktør på Kroghs Forlag, Alex Vejby Nielsen, godt til. Forlaget skulle lancere konceptet 'Min bog', hvor man via en hjemmeside kan tilpasse bogen individuelt til det barn, der skal have den, f.eks. ved at vælge hovedpersonens navn.

De første ti, der skrev bøger til serien, er kendte mennesker. De blev, fortæller Alex Vejby Nielsen, valgt af flere grunde: Forlaget ville gerne afprøve nye forfattere, men bestemt også fordi: »De ville skabe noget mere røre om konceptet. Kendte navne giver jo mere opmærksomhed. Men vi har valgt kreative kendte, der allerede havde arbejdet med børn.

Det er ikke nok at være kendt, man skal også kunne skrive en bog,« siger forlagsredaktøren.

- Der er en del Åh Abe-folk blandt forfatterne, som vi mente ville kunne skrive en bog. Der er jo en grund til, at vi f.eks. ikke spurgte Anders Fogh, siger han.

skr@bt.dk