Det overgår alt andet, jeg har prøvet. Selv Kiev (det internationale Grand Prix i maj, red.). Tænk engang at være med i en Disney-film! Det er fantastisk.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Jeg elsker tegnefilm. Og tegneserier. Men jeg er heller ikke så gammel indeni. Omkring 12, vil jeg tro, griner Jakob Sveistrup.

Det, Jakob snakker om, er de to sange, som han har indsunget til den danske version af Disney-tegnefilmen »Lille Kylling« (»Chicken Little«), der får premiere i februar lige op til skolernes vinterferie. Indspilningerne fandt sted i Polen i september.

Og det har været meget svært ikke at holde det hemmeligt så længe. - Det startede med at jeg fik en mail, mens jeg sad og arbejdede på computeren hjemme i Odense.

Fra Kirsten Saabye fra Disney i Norden, som spurgte, om jeg måske ville være interesseret. Og SÅ opførte jeg en regndans for min kone Iben, fortæller Jakob.

Disney-koncernen er kendt for at tjekke sine ansatte meget nøje ud - og for at forlange underskrifter på meget lange kontrakter med tusindevis af forbehold.

Men ikke nok med at Jakob klarede alle tests - efter indspilningerne har han også fået flere rose-mails fra Anders Ands koncern.

- De skrev bl.a., at jeg havde en dybtfølt vibrato. Og så stod der også »Wouuu«. Tænk at få et wouuu fra Disney, griner Jakob.

Som også har indspillet en video til sine sange, som formentlig kommer til at blive brugt som teaser i biograferne. Og måske på TV op til premieren.

Nok at lave
I forgårs blev de 10 deltagere i DMGP2006 præsenteret. Og Jakob erkender gerne, at han følte et lille sus i maven, da han så et indslag i TV-Avisen.

- Jeg sad lidt med fornemmelsen af at give guldet videre. Nu er det nogen andres tur. Men jeg skal da ikke udelukke, at jeg kunne finde på at dukke op i Grand Prix-sammenhæng en anden gang.

Sejren i Danmark og placeringen i Kiev har givet mig meget, og sådan som det ser ud nu, har jeg jobs helt ind til sommerferien. Bl.a. med Åh-Abe og flere festivaler, fortæller Jakob.

Der lige for tiden er del af et stort musik-show efter svensk koncept i Club Danmark Hallen i Valby sammen med bl.a. Det Brune Punktum, Sanne Salomonsen, Zindy Laursen og Nick & Jay.Næste gang, du kan se Jakob Sveistrup, er på søndag formiddag, hvor han er med i Snurre Snups Søndagsklub på TV2, hvor han synger sit bidrag til velgørenhedsprojektet engodsag.dk, som går til Børns Vilkår og Børnetelefonen. C21, Cartoons, Shouts, MCEinar og verdens største børnekor har også været med.