Alle kan have glæde af historien. Det giver identitet at have sin baggrund med.

Hun er ung, køn og sportstrænet, og så har hun brugt ti år på at uddanne sig til klassisk arkæolog.

32-årige Lone Leegaards personbeskrivelse passer perfekt til den kvindelige hovedrolle i en eventyr-action-film fra Hollywood. Den slags hvor den mandlige rolle typisk spilles af Harrison Ford.

Lidt eventyr er der da også over det forløb, der på kort tid har ført Lone Leegaard fra den lidt støvede universitets- og museumsverden til en rolle som skærmtrold og vært på DRs historiske programmer.

Efter at have reflekteret på en annonce i Magisterbladet blev hun blandt flere hundrede ansøgere udvalgt til en skærmtest. Den første casting gik så godt, at hun blev indkaldt til endnu en skærmtest.

Derefter var hun projektansat på DRs historiske redaktion.

Selv er hun ikke så imponeret over sit spring fra et studiejob som rundviser på Ny Carlsberg Glyptotek til at stå foran TV-kameraet.

»Det har været en glidende overgang. Under processen med optagelserne er man ikke eksponeret. I forhold til at være konfronteret med 50 mennesker på et museum er det i virkeligheden en meget tryg situation,« smiler Lone Leegaard.

Trods sin endnu begrænsede TV-erfaring - hun farer stadig vild i TV-byens labyrint af lange gange - virker hun da også forbavsende afslappet, da B.T. afbryder hende midt i redigeringen af programmet »Mosefund«, hvis anden og sidste del sendes i aften kl. 19.45 på DR2.

Hun reflekterer længe over sine svar og fastholder spørgeren med sit indtrængende blik, der brænder lige så meget igennem i virkeligheden som på skærmen. Hele tiden lurer smilet dog bag den tænksomme faca de, og Lone Leegaard har let til latter.

Første gang hun tonede frem på landets fjernsynsskærme, var i forårets serie »Pest over Europa«, som allerede er blevet genudsendt og desuden er solgt til svensk TV. Her kunne hun støtte sig til sin medtilrettelægger, Mads Baastrup. Denne gang har hun stået helt på egne ben i de tre måneder, det har taget at tilrettelægge »Mosefund«.

»Jeg har stadig min redaktør i ryggen. Og så er der heldigvis en redigeringstekniker, der kan alle de TV-tricks og virkemidler, som jeg ikke kender endnu. Det har jeg lært en masse af.«

Begejstringen og fascinationen over det historiske stof lyser ud af Lone Leegaard. I forbindelse med arkæologistudiet ved Københavns Universitet har hun flere gange været på feltekskursioner i udlandet. Hun har bl.a. gravet i romerske ruiner i Rom og på Cypern.

Aftenens udsendelse tager dog udgangspunkt i et af de vigtigste arkæologiske fund i Danmark og Nordeuropa, Nydam-båden, som netop nu kan ses på Nationalmuseet for første gang.

»Det er et fuldstændig forrygende fund, der er lige så meget et symbol som et skib. Man kan ikke formidle det hele på billeder, men så må man tage ordene til hjælp,« siger Lone Leegaard.

>Beslutningen om at gøre historie til sin levevej tog Lone Leegaard som nybagt student fra Roskilde Amtsgymnasium. Under en rygsækrejse til Grækenland fandt hun pludselig sig selv stående på Akropolis, og der følte hun bogstaveligt talt historiens vingesus. Derefter var der kun én vej frem: tilbage til fortiden.

Selv brænder hun især for 1800-tallet og overgangen til den moderne tidsalder.

»Alle kan have glæde af historien. Det giver identitet at have sin baggrund med. 1800-tallet var en meget flot tid med store ord og idealer. Man var bevidst om, at den teknologiske udvikling skulle bruges til noget godt. Der var en fascination af fremtiden, men man var også meget bevidst om historien og om at leve op til fortidens eksempler,« siger Lone Leegaard.

Hun kigger ud ad vinduet på femte sal i TV-byen og falder lidt i staver, mens hun funderer over, om vi i vores moderne samfund er blevet mere eller mindre historieløse.

»Der er en dobbelthed. Retromoden viser vel, at vi skal have baglandet med. Men samtidig er der en tendens til, at der ikke er tid til fortiden, fordi vi har så travlt, og fremtiden er enormt vigtig.«

Sjovt nok går Lone Leegaard ikke så meget op i sin egen historie. Hun er opvokset i Aalborg, men føler sig egentlig ikke som nordjyde. De seneste 13 år har hun boet i København.

Hun holder sig i form ved at cykle, løbe og svømme og interesserer sig desuden for madlavning, især det italienske køkken. Hvad der ligger derudover, har hun ikke lyst til at dele med offentligheden. Det hører under privatlivets fred.

Lone Leegaard har ikke haft tid til at spekulere så meget over, hvordan hun vil tackle den kendthed, der uundgåeligt følger med TV-jobbet.

»Jeg tror, det er til at håndtere. Med den type programmer og så på DR2 tror jeg, folk vil være mere interesserede i indholdet end i mig. Det føler jeg mig egentlig meget tryg ved. Jeg har valgt at have tillid til, at det kommer til at fungere på et fornuftigt plan.«

Med sine karakteristiske rødblonde krøller har Lone Leegaard dog svært ved at forblive helt anonym. Hun har da også prøvet at blive genkendt på gaden, men det har hun det helt fint med.

»Det er utroligt hyggeligt. Når folk kommer og siger noget pænt, kan man da ikke blive andet end glad.«

Tung arv at løfte

Som DRs formidler af det historiske stof har Lone Leegaard en tung arv at løfte efter Piet van Deurs. Frem for at efterligne ham eller andre TV-ikoner er hun bevidst om at holde fast i sin egen stil, og indtil nu har de positive reaktioner været i overtal.

»Nogle har sagt, at de både har fået en TV-oplevelse og fået nogle ting at vide. Nåh, er det sådan det hænger sammen. Det er den type respons, jeg er allermest glad for. Når folk ikke anede, at de havde den interesse.«

Ikke overraskende har der dog også været enkelte dryp af malurt i bægeret.

»Historisk interesserede synes måske ikke, at der bliver givet kredit til den niche, som de lige præcis brænder for, og er blevet skuffede. Men man kan ikke gøre alle tilfredse. Man er nødt til at træffe nogle valg.«