Jade Goodys begravelse på storskærm

Jade Goodys begravelse på storskærm - 1

England sørger, og det vælter ind med blomster efter realitystjernen Jade Goodys død i søndags. Her Jades mor, der kigger på alle hilsnerne. (Foto: AFP) Se stort billede

Søndag tabte hun kampen mod kræften. Men reality-stjernen Jade Goody er ikke færdig med at være på.

I medgang og modgang, til døden os skiller. Og så lige lidt længere. Jade Goodys ægteskab med medierne får et sidste ­rørende kapitel, når hendes begravelse, efter realitystjernens eget ­ønske, bliver vist på storskærm uden for kirken.

Den 27-årige englænder brugte de sidste to uger af sit liv på nøje at planlægge sit farvel til denne verden.

Salmerne, blomsterne, bedemændene og billeder af sønnerne, som skal med i kisten. Alt var på plads, da Jade Goody tidligt søndag morgen trak vejret for sidste gang, forklarer hendes talsmand og udgiver, Max Clifford.

- Hun insisterede på, at begravelsen skulle være en hyldest til det liv, hun har haft. Så det vil i høj grad blive en Jade Goody produktion, hvor alt vil blive gjort på ­Jades måde, siger Max Clifford til Daily Mail.

Begravelsen, som forventes at finde sted inden for de næste ti til fjorten dage, kommer til at foregå i baptistkirken St. John i Buckhurst, Essex.

Læs mere nedenunder

Alle er velkomne
En kortege bestående af 21 biler vil køre fra Goodys barndomshjem i Bermondsey og hen til kirken, hvor familie, venner og alle Jade Goodys mange fans er velkomne. Og ingen kommer til at gå forgæves. Det er nemlig planen, at begravelsen skal transmitteres på gigantiske storskærme, som opstilles uden for kirken.

Til gengæld er det ikke sikkert, at Jade Goodys mand Jack Tweed, får tilladelse til at komme til begravelsen. Den bare 21-årige tandtekniker, skal nemlig møde i fængslet på torsdag efter, at han i sidste måned blev fundet skyldig i overfald på en taxachauffør.

Det sker dog indimellem, at fanger får lov til at komme ud, hvis der er begravelse i nærmeste familie. Og det vil utvivlsomt stride imod Jade Goodys ønsker for sin sidste dag i rampelyset, hvis ­hendes mand ikke er til ­stede.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Mest læste på BT lige nu

Annonce: