Jack taler ud: Var der ikke, da Jade døde

Forrige knap 01|02|03|04 Næse knap

Afdøde Jade Goodys mand Jack Tweed afslører nu, at han ikke var til stede, da hun døde.

Da den britiske realitystjerne Jade Goody døde 22. marts, var hendes mand Jack Tweed ikke ved hendes side.

Det fortæller han nu, i det første interview efter Jades død. Et interview, som Jade selv havde bedt ham om at lave.

Årsagen til at Jack ikke var ved Jade side var, at han ikke kunne holde ud af lytte til hendes kamp for at få vejret.

- Jeg sov altid på gulvet ved siden af Jades seng. Jeg holdte hendes hånd og vågnede hvert tiende minut for at tjekke om hun stadig trak vejret, fortæller Jack.

Men i de afgørende timer valgte Jack at flytte til et andet værelse.

- Jeg fortsatte med at gå ind og kysse hende og tjekke at hun trak vejret. Men jeg vidste, at det ville ske den nat. Jeg kunne bare ikke blive i hendes værelse. Så jeg gik ind i et andet værelse og Jackiey blev hos hende den nat, forklarer Jack Tweed.

LÆS MERE NEDENFOR

Lå og ventede
Alligevel sov Jack ikke, da Jade gik bort.

- Jeg lå bare og ventede, husker Jack, som senere hørte mor Jackiey græde. Da vidste han, at Jade var borte.

- Jeg stirrede bare ned i gulvet i chok. Så gik jeg ind i værelset, strøg hendes ansigt, kyssede hende og brød fuldstændig sammen, siger Jack.

I følge Jack hallucinerede Jade i timerne før hun døde. Hun troede, hun vuggede et barn, og hun sang en sang til det.

Jade vågnede også på et tidspunkt og sang en sang for sin mor Jackiey Budden og Jack.

- Nogle gange vågnede Jade op og troede, at hun vuggede et barn i sine arme. Jeg plejede at lege med og lod som om jeg tog barn. En morgen vågnede hun op og viftede med armene over hovedet og sang. Jeg kaldte på Jackiey og vi kiggede på hende og lo og sang med, husker Jack.

Jack husker sin sidste samtale med Jade, som fyldt med humor. Hun rådede ham til at blive millionær ved at sælge ananas, før hun gik i koma. 48 timer senere døde Jade.

LÆS MERE NEDENFOR

Vil gøre Jade stolt
Jade har efterladt alle sine penge til sine to sønner, efter at Jack afslog at få halvdelen af de ca.syv mio. kr., som parret indkasserede ved at sælge billederne fra deres bryllup.

- Jeg er her ikke for min egen skyld. Jeg er her pga. Jade. Hun er berømtheden og hun bad mig om at gøre det her. Hun ringede til sin agent og sagde:
- Sørg for at Jack får det bedste ud af alt det her, for jeg ønsker at han skal have et behageligt liv. så han også kan tage sig af drengene.

Jack fortæller desuden, at den sidste gang Jade så sine to små drenge var den søndag hun døde. På Mors Dag i England.

Den dag kravlede Bobby på fem år op i sengen til Jade og så DVD-film, mens fire-årige Freddie løb frem og tilbage mellem haven og sengen og plukkede blomster og gav dem til sin mor.

Sammen med drengenes far Jeff besluttede Jack, at det skulle være den sidste gang drengene så deres mor.

- De skulle ikke se hvordan deres mor var til allersidst. Det er ikke et rart minde for dem. Og Jade ønskede det også sådan.

Jack fortæller nu, at han ønsker at gøre Jade stolt og at han derfor har svoret at holde sig fra ballade, så han kan ' blive den mand, som Jade ønskede, jeg skulle være."

Jack har fået en fængselsdom for vold, men dommen blev udsat, så han kan være med til Jades begravelse på lørdag. Jack har desuden en anden voldsdom, så i øjeblikket bærer han en elektronisk lænke. Men nu siger han, det er på tide han bliver voksen og gør Jade stolt.

- Jeg vil ikke gå ud og blive latterligt fuld og gøre dumme ting. Det her har fået mig til at indse hvad der er vigtigt. Det er ikke vigtigt, at gøre alle de ting, jeg gjorde før i tiden.

Jack er blandt kistebærerne, når Jade på lørdag begraves i St. John kirken i Buckhurst Hill, Essex. Jades to sønner skal ikke med til begravelsen. Det er blevet besluttet, at de i stedet skal på ferie i Australien.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Mest læste på BT lige nu

Annonce: