Lørdag aften skulle Kronprinsparrets Priser 2015 løbe af stablen, og vanen tro indebar de festligheder, at personer skulle hædres for sit virke.

Vinderen af Kronprinseparrets Sociale Pris blev udviklingsprogrammet »Mind Your Own Business«, der laver forløb for unge, der skal skabe deres egen mikrovirksomhed, hvor de selv skal producere, markedsføre og sælge produkterne.

Programmet blev blandt andet rost for at involvere sig direkte med minoritetsdrenge.

Kronprinseparrets Kulturpris blev givet til teaterinstruktøren Elisa Kragerup, der blandt andet har instrueret »Romeo og Julie«, der blev fremført i Skuespilhuset i 2014 og forestillingen »Tove! Tove! Tove«, der blev vist på Helsingør Teater.

Arrangementet fandt sted på Kulturværftet i Helsingør lørdag aften. Kronprinsparret var selv tilstede ved arrangementet, hvor de uddelte priserne.

BNB