SUPER-STJERNERNE
Kashmir (SONY): Sonys eneste internationalt klingende navn. Kan endda risikere at blive »overtaget« af en hovedafdeling uden for Danmark.
Outlandish (BMG): BMGs eneste navn med salg i det store udland. Og det kan også gå dem som Kashmir.
Thomas Helmig (BMG): Verdensstjerne i Danmark. Og altid god for lidt afsætning i Norden og Tyskland også.
DE LOKALE SIKRE KORT
Erann DD (SONY): Stor stjerne herhjemme. I udlandet har de hans lige i bundter.
Malk de Koijn (BMG): Sælger ikke det helt vilde, men er store stjerner i hiphop-miljøet og alt for kunstnerisk interessante til at lade gå.
PÅ VIPPEN
Poul Krebs (SONY): Det er efterhånden ti år siden, Krebs var blandt de helt store. Kører nu med langt mindre pladesalg og på mindre spillesteder.
Burhan G (BMG): Vores nye skønsanger nummer 1 har absolut enormt potentiale og burde sidde sikkert i sædet, selvom R&B ikke sælger stort herhjemme.
Juncker (SONY): Sanger og sangskriver Christian Juncker var med i hedengangne Junior og er blivet kult med sin single »Mogens og Karen«. Kan sikkert sælge voldsomt på sin gimmick, men det bliver kortvarigt a la Rollo & King.
Miss Mukupa (SONY): Den dansk-afrikanske prinsesse er nu også kendt fra (børne-)tv og altid god for et hit eller to. Hendes plader sælger dog ikke det vilde.
Anne Dorte Michelsen (SONY): Er for kunstnerisk og kommercielt smal til en megafusion. Ender nok på en af de små, nye kunstner-selskaber.
Small-Talk (SONY): Tøsepige-duoen har udgivet tre cd'er med op-pumpede udgaver af Grand Prix-sange og danske klassikere. Den bør ikke kunne blive ved at gå.
FYRINGSLISTEN
Sparkler (SONY): Da Freya - Årets Danish Music Award-sangerinde 2001 - begik kunstnerisk selvmord!
Jupiter Day (SONY): Helt uinteressant efter den androgyne forsanger Mark Rosenér forlod bandet.
The Breakers (SONY): Var udnævnt til dansk åbenbaring for garagerocken, men er alt for undergrund.
The Collins (SONY): Glimrende håndværk, men radio-poprock af den slags man rigtig hurtigt glemmer.
Laze (SONY): Ja, han kunne steppe til Safri Duo. Men det var en kortvarig gimmick.
Morten Woods (BMG): Glimrende guitarist og sangskriver, men har du hørt om ham? Nej, vel.





















