Hun vil skilles: Lundins unge kone taler ud på tv

Hun vil skilles: Lundins unge kone taler ud på tv - 1

- Jeg må blankt indrømme, at jeg var alt for godtroende, siger Mariann Poulsen blandt meget andet i interviewet med Michèle Bellaiche i 'Go' Aften Danmark. (Foto: TV2) Se stort billede

'Go’ aften Danmark's Michèle Bellaiche har mødt 24-årige Mariann Poulsen.

- Jeg skylder de efterladte til hans ofre og min egen familie og datter at komme ud af det her forhold.

Sådan siger 24-årige Mariann Poulsen, der for nylig blev gift med den firedobbelte drabsmand, Peter Lundin, helt eksklusivt til 'Go’ aften Danmark' på TV 2 torsdag aften.

Den unge kvinde vil nu skilles fra den livstidsdømte morder blot 11 dage efter, at de blev gift i Statsfængslet Østjylland. I tirsdagens udgave af 'Go’ aften Danmark' fortæller Mariann Poulsen alt om forholdet til den livstidsdømte drabsmand og fascinationen af ham.

Fortrængte Lundins ondskab
Michéle Bellaiche får under interviewet åbnet op for, hvad der fik Mariann Poulsen til at forelske sig i en massemorder.

Han har jo slået sin elskerinde, sin mor og to små børn ihjel, tænkte du ikke på noget tidspunkt, at du kunne risikere at blive det femte dødsoffer?

- Nej, ikke mens jeg var i det stadie, hvor jeg var så forelsket i ham. Han fik mig til at føle, at jeg var det bedste, der nogensinde var sket for ham. Så nej, jeg tænkte aldrig på, at han ville gøre mig noget. Man er så naiv. Man fortrænger det.

Hvad sagde dine forældre, da de hørte det (at I var blevet gift …)?

- Det var først dagen efter, de fandt ud af det. Min mor var dybt chokeret. Alle i min familie var dybt chokeret.

Fortryder mødet med Lundin
Mariann Poulsen forsikrer, at Peter Lundin aldrig har truet hende og at hun aldrig har været bange for ham. Alligevel fortryder hun i dag, at hun kom i kontakt med Peter Lundin.

- Jeg må blankt indrømme, at jeg var alt for godtroende, siger Mariann Poulsen blandt meget andet i interviewet.

- Min mor er stadig dybt chokeret, det er alle i min familile, og det kan jeg fuldstændigt forstå. Den eneste jeg ikke kan forstå er mig selv. Nu kan jeg se hvad han gjorde, og hvad han gjorde ved mig. Han løj og bedrog mig, jeg var villig til at opgive alt for ham, fortæller Mariann Poulsen.

Barn med en anden
Giftemålet med den unge kone endte hurtigt på forsiden af aviserne, og det fik sindene i kog på en anden ung kvinde, der befandt sig i København og kendte Peter Lundin særdeles godt.

Hun troede nemlig, at hun var den eneste kvinde i hans liv, men fik sig et chok, da det kom frem, at han havde giftet sig med den anden kvinde. BT kunne igår afsløre, at elskerinden er gravid, og ifølge hende er der tale om massemorderens barn.

Fik kontakt som 15-årig
Mariann Poulsen fortæller i programmet, at hun kontaktede Peter Lundin første gang som 15-årig, efter hun havde set et tv-program om ham.

Efter et stykke tid brød hun kontakten med ham, men i 2006 kunne Mariann ikke længere holde sig fra den firedobbelte morder.

Mariann Poulsen kommer oprindeligt fra Færøerne og hun har en lille datter, som hun fortæller også er en del af grunden til, at hun nu ønsker at blive skilt fra Peter Lundin.

- Jeg vil ikke udsætte min datter for det. Hun fortjener bedre end det, siger Mariann Poulsen.

Vil advare andre
Årsagen til at den unge kvinde valgte at stå frem i Go' Aften Danmark, er at hun ønsker at advare andre kvinder mod ham.

- Lad vær med at kontakte ham, uanset hvad han siger i et brev. Hop ikke på det. Det gælder ikke kun ham, men alle som har psykopatiske træk. Han kommer til at være utro og gøre dumme ting igen.
Når man ser Peter i fjersynet er han spændende og poetisk. Man tror at hvis man giver kærlighed, så forandrer han sig måske. Jeg var alt for godtroende, siger Mariann Poulsen.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Mest læste på BT lige nu

Annonce: