Hun var en af Danmarks mest læste forfattere. Men de færreste kendte hende eller hendes egen dramatiske kærlighedshistore.
Den 76-årige Kirsten Hoffmeyer, der har skrevet omkring 500 noveller om kærlighed til ugebladene Søndag, Hjemmet og Hendes Verden, døde tirsdag efter kort tids sygdom. Hoffmeyer var kendt for at fortælle om menneskers skæbner og kærlighedsliv. Allerede som ung strømmede kærlighedshistorierne ned på papiret, og det fortsatte op gennem hele voksenlivet. Så er man til ugebladsdrømme og novelle-romantik, har man med stor sandsynlighed læst en kærlighedsnovelle af Kirsten Hoffmeyer, der gennem sin forfattertid havde mange hundrede tusinde læsere.
Læs også:
Den storproducerende novelleforfatter tog læserne ind i kærlighedsuniverser, der ikke altid endte lykkeligt, og det er nærliggende at tro, at inspirationen kom fra hendes eget liv. Som ung mødte hun den berusende kærlighed på en ferie i Sydspanien i skikkelse af en mystisk franskmand, der derefter pludselig forsvandt. Hun levede med den dybe længsel efter at gense manden i sit liv. Og det helt usandsynlige skete mange år senere. En historie, som Kirsten Hoffmeyer fortalte om i et sjældent interview i P1-radioprogrammet ’Radiofortællinger’ i 2012.
At kærligheden skulle blive et omdrejningspunkt i Kirsten Hoffmeyers liv, lå ikke lige i kortene, da hun var barn. I hjemmet i Esbjerg var det så som så med de varme følelser. Faderen var ingeniør på en tobaksfabrik, mens moderen var hjemmegående. Kirsten Hoffmeyer har tidligere udtalt, at forældrene aldrig burde have fundet sammen, for det var ikke en nem barndom for hende og hendes otte år yngre lillebror. Moderen truede med at drukne sig selv flere gange, og faderen døde, mens Kirsten Hoffmeyer var teenager.
Novelleforfatteren fandt derfor fred i sin fantasiverden og skrev sin første novelle som 14-årig.
’Min professionelle eventyrer’
Kirsten Hoffmeyer blev med årene en bestemt og nysgerrig kvinde, der skrev om alle kærlighedens mange veje og vildveje, men hun endte ikke selv med en mand i hånden og en ring på fingeren.
Hun var i 20’erne, da mødet med den charmerende franskmand Charlie gjorde Kirsten Hoffmeyer dybt forelsket. Hun var ikke et øjeblik i tvivl om, at han var manden i hendes liv.
»Jeg var smadderforelsket, og det var han også. Det var bare så dejligt alt sammen og alligevel lidt utrygt og usikkert, for Charlie rejste bare rundt uden at have en fast base. Jeg kaldte ham min professionelle eventyrer,« fortalte Kirsten Hoffmeyer i ’Radiofortællinger’.
Men fra den ene dag til den anden forsvandt Charlie pludseligt. Og da franskmanden ikke havde nogen fast adresse, opsøgte Kirsten Hoffmeyer restauranten, hvor de havde mødt hinanden. Ejeren kendte godt Charlie, for det gjorde alle, fortalte Hoffmeyer, der efterlod et brev, hvis Charlie kom forbi.
Sov med pistol under puden
Tiden gik og gik, men kærlighedsskribenten hørte intet. Efter 20 år, hvor Kirsten Hoffmeyer havde skrevet utallige kærlighedsnoveller til ugeblade i Danmark, Norge og Sverige, dukkede den franske kærlighed uventet op på Pile Allé på Frederiksberg, hvor novelleforfatteren boede. Hun var godt klar over, at det var for sent at stifte familie, men hun var lykkelig over at gense sin ungdoms store kærlighed.
Det kan dog være nemmere at skrive om kærlighed end at opleve den på egen krop. Charlie og Kirsten Hoffmeyer pendlede i fem år mellem Danmark og Spanien. Men en dag blev det for meget for hende. I de 20 år, Hoffmeyer ikke havde hørt fra Charlie, havde han ifølge novelleforfatteren siddet i fængsel i Frankrig, Spanien og Marokko, fordi han var våbensmugler.
»På et tidspunkt sov vi med en skarpladt pistol under hovedpuden. Og så begyndte jeg at tænke: Nej, det går ikke altså ikke, det her, det er jeg for gammel til. Jeg har altid været så lovlydig, så det er til at brække sig over. Det vildeste, jeg har gjort, er at gå over for rødt lys. Så mig og en virkelig forhærdet forbryder, det går altså ikke. Så jeg sluttede det,« fortalte Kirsten Hoffmeyer i P1. Hun indså, at det ikke var så rosenrødt, som hun havde drømt om.
I 1994 så hun for sidste gang sin store kærlighed fra altanen på Frederiksberg, mens han ventede på bussen, der skulle køre ham til lufthavnen.
Afskeden med den eventyrlige kærlighed fik ikke Kirsten Hoffmeyer til at stoppe med novellerne. Tværtimod. Hoffmeyer endte som en af Danmarks mest læste forfattere, hvis liv kun ganske få dog kendte til.
»Hun var eminent til at skrive«
Kirsten Hoffmeyer leverede gennem 43 år kærlighedsnoveller til Hendes Verden, Hjemmet og Søndag. Tabita Wulff, der er tidligere fiktionsredaktør på Søndag, kendte Hoffmeyer godt, men kom aldrig helt tæt på hende.
»Hun var en yderst spændende og mystisk kvinde. Men også en indadvendt og introvert person. Hun levede to liv. På den ene side var hun udadvendt med sin familie, og på den anden side levede hun det indre, meget rige liv, hvor hun rystede den ene historie ud af ærmet efter den anden,« siger Tabita Wulff, der har kendt Kirsten Hoffmeyer siden 1991.
Den tidligere fiktionsredaktør kan godt forstå, at mange ikke kendte Hoffmeyer, for hun kom aldrig videre end erhvervet som novelleforfatter.
»Folk vidste ikke, hvem hun var, fordi hun skrev til ugeblade, hvor man ikke lægger mærke til, hvem der står som afsender. Hun var en af de personligheder, som skrev hamrende godt, men aldrig nogensinde blev berømt,« siger Tabita Wulff, der gennem årene også så Kirsten Hoffmeyer privat.
Gnistrende pen
Kirsten Hoffmeyer var til tider en vanskelig arbejdspartner, da hun var meget nøjeregnende med, om man rettede et ord eller et komma i hendes tekster. Men hun var fantastisk til at skrive.
»Selvom hun selv kun havde ét stort kærlighedsforhold, var hun utrolig dygtig til at skrive psykologien og kærligheden ind i sine fortællinger. Det var ikke bare en ugebladsfortælling, for hun havde en gnistrende pen, som gjorde fortællingerne så virkelige og nære,« fortæller Tabita Wulff.
