Fans af hit-trilogien om ”Ringenes herre” har nu fået en tidlig julegave. Forløberen til det eventyr -, det om ”Hobitten” – bliver nu endelig en realitet. Og det med selveste Peter Jackson ved instruktør-roret.

”Jeg er virkelig glad for, at vi har kunnet lægge vores uenigheder bag os og starte på et nyt kapitel,” siger Jackson med reference til det økonomiske tovtrækkeri, han har haft kørende i flere år med New Line, filmselskabet bag ”Ringenes herre”.

Og historien om ”Hobitten” bliver oven i købet ikke blot til én film. Men hele to! Mens det er den gode nyhed, er den dårlige, at optagelserne først ventes at gå i gang i 2009.

Således at filmene altså først får premiere i 2010 og 2011. ”Sammen med millioner af loyale fans glæder vi os til at vende tilbage til Midgaard,” siger Jackson.