Som kollegaerne Brad Pitt, Angelina Jolie og mange andre kendte har gjort før, viser Jennifer Lopez nu sine nyfødte tvillinger frem.
Sammen med manden Marc Anthony står parret frem i det nyeste nummer af People Magazine.
De små tvillinger, drengen Max og pigen Emme blev født den 22. februar i år, og både børn og forældre har det godt, fortæller J-Lo til bladet.
Billederne er taget i det celebre pars hjem på Long Island ved New York.






















