Den afdøde skuespiller vinder suverænt i en afstemning, den amerikanske hjemmeside Moviefone.com har gennemført. Ledger får 95 procent af stemmerne.
Hans nærmeste konkurrent er også australier. Cate Blanchett ligger som nummer to med to procent af stemmerne for sin præstation som Irina Spalko i 'Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige'.
Jeff Bridges, Tim Roth og Jet Li deler trediepladsen for deres skurke i henholdsvis 'Iron Man', 'The Incredible Hulk' og 'Mumien: Dragekejserens Grav'.
Stemmeslugeren Ledger efterlader dog kun én sølle procent til hver af de herrer.
Moviefone-brugerne kårer samtidig 'The Dark Knight' som bedste superheltefilm. Desuden snupper Batman-filmen sejren i kategorierne bedste toer og bedste actionsekvens. Endelig kåres 'The Dark Knight' som den film, folks penge er givet bedst ud på at se.
Titlen som sommerens bedste tøsefilm går til 'Sex and the City' foran 'Mamma Mia!' mens Ben Stillers nye actionparodi 'Tropic Thunder' vinder som den sjoveste komedie. Eddie Murphy og hans dundrende flop 'Meet Dave' udpeges som den film, der er det værste spild af penge til en billet.
Næsten 650.000 mennesker har deltaget i meningsmålingen.






















