Gustav Wincklers børn i krig om hans musikarv

Gustav Wincklers børn i krig om hans musikarv - 1

Gustav Winckler var kendt og elsket for sin bløde stemme og sine mange positive melodier. Nu skændes hans børn om rettighederne til hans musikarv.Foto: Scanpix Se stort billede

- Lidt god musik gør alle mennesker glade, synger den afdøde crooner Gustav Winckler, i et af sine populære numre. Men den filosofi duer ikke, når det gælder hans egen musik.

Tværtimod er den skyld i, at hans egne børn er blevet så meget uvenner, at de har lagt hinanden på is. I år ville Gustav Winckler være blevet 80 år, hvis han havde levet.

I den anledning kommer ikke bare et, men hele to hyldestalbum på gaden. Årsagen er, at Gustav Wincklers børn har valgt at hylde deres afdøde far hver for sig, med hver deres cd. De er nemlig blevet uvenner.

Arvestrid
Michael Winckler beskylder søstrene Teena og Susanne Winckler, for at have snydt ham for sin del af farens musikarv.

De to har købt ham ud af farens gamle pladeselskab »Wincklers musikforlag«, som de i dag ejer alene. Hver gang lygterne tændes og skibet sejler ud i natten, klirrer det lidt i deres lommer. Men altså ikke i deres brors.

- Da min mor døde for tre år siden, var jeg syg og dårlig i en periode. Det tog meget hårdt på mig. Og i min nedtur var jeg ikke klar over, at jeg skrev under på et stykke papir, der fratog mig min retmæssige arv. Derfor arbejder vi ikke sammen, siger Michael Winckler.

Hans pladeselskab »My Way Music« fortæller da også, at Michael Winckler for nylig nægtede at optræde i et TV indslag om faren sammen med søstrene. Teena og Susanne Winckler vil dog ikke kommentere deres brors udtalelser til B.T.

Men i en artikel i ugebladet »Ude og hjemme« forklarer lillesøster Teena Winckler, at de har en anden opfattelse af forløbet. - Det var ikke os, der ville smide Michael ud. Han valgte selv at afskrive sig arven efter far, siger hun i artiklen.

Dobbelt hyldest
Ser man bort fra kold luft og arvestrid, kan Gustav Winckler-fans glæde sig over, at der den 13. november kommer hele to hyldestalbum på gaden. Døtrene Susanne og Teena Winckler udgiver cden »Minderne er skabt af dig,« med 14 gamle sange sunget af crooneren selv.

Mens sønnen Michael Winckler medvirker på hyldestalbummet, »En hyldest til Gustav Winckler,« hvor han selv og kendte danske sangere som Keld Heick, Birthe Kjær og Johnny Reimar, synger gamle Gustav Winckler favoritter i en ny version. sfm@bt.dk

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Mest læste på BT lige nu

Annonce: