Grøn Aqua

Aqua er med. Jacob Haugaard er med. Og TV-2. Og det starter i Esbjerg. Så er alt, som det plejer med Grøn Koncert-karavanen, der starter i morgen, og i de kommende dage bevæger sig videre med sine 70 køretøjer, 600 frivillige og seks stjernenavne.

Allerede i februar kunne B.T. afsløre, at Aqua, TV-2 og Poul Krebs ville komme med, og i marts offentliggjorde Grøn Koncert yderligere hiphop-navnene Den Gale Pose, Outlandish og Karen. Så det er virkelig udpræget de nye og de gamle, der skal rocke sommer-Danmark i denne og næste weekend.

TV-2 spillede også grønt i 1986, 1997 og 1999, Krebs er genganger fra 1997, Aqua fra 1998, mens det er første gang, der er hiphop på programmet - foruden Østkyst Hustlers i 1997.

Aqua er i øvrigt en god grund til, at arrangørerne håber på publikumsrekord. Normalt følges karavanen af 200.000-225.000 publikummer, men der var publikumsrekord med 250.000, da vores eneste pop-verdensstjerner sidst var med.

Grøn Koncert arrangeres af Muskelsvindfonden i samarbejde med Tuborg, men overskuddet går alene til Muskelsvindfonden.

Året skydes i gang i morgen i Skibhøj i Esbjerg og fortsætter lørdag på Dyrskuepladsen i Odense og søndag i Vestereng i Århus. Næste weekend går det løs i Blokhus, Vejle, Næstved og København. Det er alle steder kl. 13.30-21. Hiphoppperne går på først, så Poul Krebs, så Aqua og til sidst TV-2.

Billetter kan købes i forsalg hos Muskelsvindfonden, Bilka og Føtex for 60 kroner og ved ingangene for 80 kroner. Læs mere på www.groenkoncert.dk.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Mest læste på BT lige nu

Annonce: