Og med »Bread & Barrels Of Water« er de lige så godt kørende som debuten.
Denne gang kan de ikke leve på nyhedens interesse for det etniske arbejde. Til gengæld lever de på langtidsholdbar kvalitet, lækker produktion og tekster, der siger noget.
Både tekst og musik er skåret mere simpelt. Racisme og integration er erstattet af det vigtigste i livet - brød, vand, familie, venner, kærlighed, ære, tillid, Gud.
Deres hiphop-funky R&B flyder godt, og drengenes stemmer med på det. Det er mere hiphoppet end sidst. Og mindre poppet, festligt og radio-sødt.
Der er ikke en »Walou«, »Whereever« og »Come On«. Men over hele linien iørefaldende melodier og sexede grooves svøbt ind i samples fra deres asiatiske, nordafrikanske og mellemamerikanske hjemlande.
Det er mere etnisk, men ikke så vi taler verdensmusik, og det lyder stadig mest som skabt på engelsk/amerikansk territorium. Produktionen af bl.a. dem selv, Madness 4 Real, Saqib, Jeppe Bisgaard og Mintman er lækker, men der mangler noget kraft, særligt omkring omkvædene.
Udlandet burde også denne gang få ørerne op for Outlandish. Men det bliver svært. De har selv snævret målgruppen ind, og udover førstesinglen »Guantanamo« mangler der store, brede hits.
