I omegnen af 23.000 betalende gæster var med, da Odense i weekenden debuterede med sin nye musikfestival, Tinderbox.

På forhånd havde arrangørerne haft som erklæret mål at sælge 25.000 billetter til den tre lange festival, der fandt sted i Tusindsårsskoven ved Odense, men arrangørerne er godt tilfredse med at lande små 2.000 billetter fra målet.

»Vi er meget glade for, at vi har solgt mindst 23.000 billetter. Vi fik ikke udsolgt, men vi fik så meget andet til gengæld,« siger Ole Dreier, Tinderbox’ talsmand, til fyens.dk.

I alt opholdt omkring 27.000 mennesker sig hver dag på festivalen, når man tæller medarbejdere, frivillige hjælpere og presse med, oplyser Ole Dreier.

Det var første gang, at Tinderbox blev afviklet. Arrangørerne forventer, at man er klar igen næste år.

BNB