Søde Kate Hall fra Popstars viser sin vilde og sexede side - og understreger, at hun ikke er en engel.

  • BILLEDSERIE: Popstar-Kate folder sig ud
  • Nu skal Stjerne-krigen afgøres

    Hun ved, hvordan hun skal chokere, 19-årige Kate Hall. Sidste gang var det som lillepigen, der viste sin kærlighed til den langt ældre Peter Asschenfeldt.

    Denne gang er det som sexbomben, der ikke har brug for at læne sig op ad en rig kæreste for at komme frem i verden, men som tør være udfordrende som en rigtig stjerne.

    Kate afslører da også, at hun ikke altid smiler sit søde smil og plirrer med dådyrøjnene, som man ser i programmerne på TV 2.

    »Jeg er ikke en engel. Jeg ved godt, at mange får indtrykket af mig som den pæne pige. Men jeg har helt sikkert en vild side. Jeg gider ikke opføre mig som en dukke,« fastslår hun, mens hun kigger frækt på fotografen og hiver op i den korte kjole, så man kan se de lange »Pretty Woman«-støvler.

    Hun har intet imod at vise lidt bryst eller et bart maveskind, og de frække støvler vækker hendes begejstring. Men hun har gjort op med sig selv, hvor meget hun vil vise.

    »Det må ikke være pornografisk. Faktisk tror jeg slet ikke, at jeg er frodig nok til nøgenbilleder. Men jeg er meget opmærksom på, hvordan jeg står eller sidder, fordi det hurtigt kan fremstå vulgært,« fastslår hun.

    Stylist: Bibbi Bergholt