Ups! Hvad var det? Skete der ikke noget?? Jo – midt i afsnittet var Sarah Lund ikke længere i den røde færø-trøje – hun havde skiftet til den sort-hvide!
Men det var også det mest opsigtsvækkende i afsnit fire af "Forbrydelsen". For ellers skete der ikke meget i afsnittet, der endnu engang gav næring til mistroen mod vore politikere, politi og militær. Disse institutioner kan næppe få værre reklame end den, de for tiden får i "Forbrydelsen", der dyrker det fordækte og kyniske hos de højeste myndigheder og derved bekræfter vore værste fordomme om sammenspisthed, magtkampe og skjulte dagsordener (en mere kold-i-røven statsminister end Kurt Ravns er svær at forestille sig!).
I hvert af de første tre afsnit har der været et nyt mord. Nu, sådan ca. halvvejs, spares der lidt på ligene – og det går ud over spændingen. For den var der ikke ret meget af i aftes. Handlingen blev trukket i l-a-n-g-drag og trådte vande.
Gode skuespillere
Når afsnit fire alligevel havde en vis underholdningsværdi, så skyldes det de gode skuespillere og den vakse klipning – det gik i rask tempo frem og tilbage mellem stadigt mere luskede hemmeligheder, både på Christiansborg, hos PET og hos politiet, hvor vicepolitidirektør Ruth Hedeby (Lotte Andersen) var så tydeligt tynget af tilbageholdte oplysninger, at hendes frisure nærmest klaskede af dårlig samvittighed!
