Den unge vært kommer efter sin grand prix-debut lørdag aften i fint selskab.

Det er et ærefuldt job som tv-værten Felix Smith skal udføre lørdag aften i Herning Messecenter.

Men når det hele er overstået, kan han sidestille sig selv med prominente personer som Jarl Friis Mikkelsen, Jørgen de Mylius, Hans Otto Bisgaard, Keld Heick og naturligvis Birthe Kjær. Og det fine selskab gør indtryk på Felix Smith:

- Det er faktisk en stor ære. Os medlemmer af den klub er meget forskellige, men de er jo nogle gamle koryfæer, siger han.

Den unge DR-vært er dog ikke den første fra sin generation, der kan blære sig med titlen som grand prix-vært. Andre unge værter som for eksempel Adam Duvå Hall, Camilla Ottesen og Signe Svendsen har tidligere prøvet at føre danskerne sikkert gennem den store fest.

Pres på til det sidste

Helt op til få timer før det hele løber af stablen, har de to værter siddet i møder, afholdt prøver, mens de har forsøgt at hovederne kolde.

- Vi har været oppe til klokken 5 i morges for at rette til. Det gælder om at holde tungen lige i munden, når der er nye regler, men nu er jeg klar og Birthe er også klar, siger Felix Smith, der glæder sig til aftenens fest.