Thomas Bo Larsen svigter ikke sine rødder. Lige nu er han endnu en gang aktuel som plattenslager ien dansk film
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>En gang rod - altid rod. Sådan kunne det godt se ud med ham der Thomas Bo Larsen. Godt nok kender mange ham måske bedst som lidt kikset familiefar i TDCs reklamer.Men på film ender den populære skuespiller meget ofte med at spille den samme type. Den utilpassede små-hustler på bagsiden af velfærdsdanmark. Med store drømme og god vilje. Nu senest i »Store planer«, der har premiere i morgen.
Ligesom dansk rock har sin folkets Larsen, har filmen sin folkets Larsen.
Selvfølgelig har Thomas Bo spillet mange forskellige typer i sine 40 film. Men han indrømmer, at han de senere år har tænkt en del over sit image som filmrod.
»Jeg tænker en del over det. Jeg kan godt se nuancer og karakterer i alle mine roller. Jeg er selv arbejderdreng. Jeg kan godt lide at forsvare de typer. Jeg kommer selv stadig sammen med mine rødder ude fra Værebro, som jeg har kendt siden børnehaven.
Jeg er kommet frem på at spille folk, der er lidt på skideren, men har en drøm om noget andet. Selvom man er en rod, kan man godt være et godt menneske.
Der er lige så mange forskellige mennesker i et fængsel, som der sidder inde hos A.P. Møller. Måske er jeg sat på jorden for at vise det,« siger Thomas Bo Larsen.
Med den sympatiske Larsen er det lidt, som man siger på engelsk: »What you see, is what you get«. Han er stadig en af rødderne. I attuitude, væsen, ord og gerning.
Han gør nærmest en dyd ud af det. Thomas Bo Larsen er vokset op i Værebro-kvarteret ved Bagsværd som søn af en værktøjsmager og en hjemmegående mor.
Oprindelig blev kvarteret planlagt af kommunens daværende, legendariske borgmester Erhard Jakobsen. Ud fra den velmente devise: Tre værelser, varme, varmt vand til arbejderklassen. At det som så mange andre steder gik hen og blev en beton-ghetto, er en anden historie.
»Jeg ved godt, hvordan jeg opfører mig hos mine venner. Jeg ved ikke så meget om, hvordan man holder på en kniv og en gaffel. Jeg passer ikke ret godt ind i en Hellerup-villa. Jeg omgås stadig nogle af mine skuespillervenner. Især min datters gudfar Dejan Cucik. Han kommer i øvrigt fra Tingbjerg.«
Siger tingene, som de er
»Men jeg slapper bare bedst af med dem, jeg har kendt hele mit liv. Der er ingen af os, der tager røven på hinanden. Det tør vi sgu ikke. Der kan godt være en konfliktskyhed blandt skuespillere. Det kan gøre mig lidt utryg. Jeg er vokset op med at sige tingene lige ud,« siger Thomas Bo Larsen.
I »Store planer« er Larsen stor fan af John Lennon. Som han engang sang: »A working class hero is something to be«. Thomas Bos arbejderhelt hedder John Mogensen, som p.t. oplever en renæssance på hitlisterne med en cd-boks med alle fem album.
»Mogensen er til stede i sine sange. Det kan jeg godt lide. Det er jo arbejdersange. Der er en ægthed dér, som er helt speciel. Det rammer mig dybt,« siger Thomas Bo Larsen.
Har aldrig læst en bog
»Jeg kommer fra en typisk proletarisk baggrund. Jeg er meget dårlig til at læse, jeg er overhovedet ikke boglig. Jeg kan dårligt nok læse et manuskript. Jeg ser utrolig mange film, men jeg har aldrig læst en bog.
Jeg får ikke billeder eller fantasi i hovedet, som andre gør, når de læser. Jeg er nødt til at koncentrere mig om at læse ordene,« siger Thomas Bo Larsen.
På den måde er han ret atypisk i skuespillermiljøet. Som kan virke småintellektuelt, set udefra. Mange skuespillere drømmer om de store, klassiske, teksttunge roller. Strindberg, Tjekhov, Shakespeare.
»Jeg har ikke nogen drømmeroller. Jeg har spillet Molière og Holberg - bragt up to date. Det vigtige for mig er historien. Jeg ser ikke rigtig nogen interessante problematikker i folk, der rendte rundt i 1800-tallet. Jeg vil skildre i dag. Shakespeare skrev ikke noget om at miste sin søn. Som »Store planer« handler om,« siger Thomas Bo Larsen.
Thomas Bo Larsen gør, hvad han kan for at huske sin egen datter Salli, siger han. Han blev skilt fra moren, da datteren var helt lille, og parret kæmpede for at få tilværelsen til at hænge sammen.
»Jeg har min datter boende her i min lejlighed tre gange om ugen. Det har jeg haft, siden hun var lille. Hun har sit eget værelse. Vi har det skide hyggeligt. Jeg kan huske, at jeg havde lidt svært ved at nå ind til hende, da hun var yngre.
Små børn vil have moderen. Det er svært at komme ind som mand. Måske skulle jeg ikke have købt legetøjspistoler til hende, hæ. Omvendt havde jeg travlt med at blive skuespiller, så vi kunne få noget mad på bordet. Vi var meget langt nede i den periode,« siger Thomas Bo Larsen.
Fars pige
»Jo, det er da fars pige i dag. Jeg tror, man kan tilbyde sin datter en anden form for venskab som mand, end kvinder kan. Der er ikke den der pige-pige ting. Jeg hygger mig bedst med mine mandlige venner, men jeg har et helt specielt venskab med min datter.
Vi har vores hemmeligheder sammen. Jeg har haft en pagt med min datter, siden hun var helt lille. Den holder vi stadig,« siger Thomas Bo Larsen uden at afsløre, hvad pagten går ud på. Så ville den ikke længere være hemmelig.
jae@bt.dk
