Der er en efterfølger til 'Thomas Crown Affæren' på vej.

Pierce Brosnan er klar til at spille den charmerende tyv Thomas Crown igen og har skrevet kontrakt på toeren, der får titlen 'The Topkapi Affair'. Filmen baseres på en roman af Eric Ambler.

Der er endnu ikke udpeget en instruktør, ligesom den kvindelige hovedrolle stadig er ubesat. Det forlyder dog, at Angelina Jolie er på tale. Den tidligere James Bond spillede i 'Thomas Crown Affæren' over for Catherine Zeta-Jones.

John McTiernen instruerede det oprindelige biografhit fra 1999, hvor Brosnans playboyfigur var ude efter et berømt maleri - og fik fat i det ved hjælp af en fræk plan.