Du bliver til grin for alle dine licenskroner, når du ser tv-programmet Sporløs på DR.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>DR's populære program Sporløs er det rene fup.

DEBAT: SYNES DU, AT DR FUPPER SEERNE?

Når tv-værten Louise Wolff rejser ud i verden for at finde forsvundne danskere i et af Danmarks mest populære tv-programmer på tiende år, har de nemlig allerede fundet den forsvundne person hjemmefra og aftalt, at vedkommende har lyst til at deltage og genoprette kontakten med familien i Danmark.

Hele jagten fra Andalusien til Australien, værtens overraskelse i det rørende program, er teater.

Men hvordan sikrer DR, at det ikke slipper ud?

Jo produktionsselskabet bag programmet, STV, har ikke bare instrueret deltagerne, men har også fået dem til at skrive under på, at de ikke må afsløre, at hele programmet er skuespil. Det fortæller flere medvirkende til B.T.

- Vi har skrevet under på, at vi ikke må udtale os om, hvordan programmet bliver til, fortæller Hanne Børlum, som 'Sporløs' hjalp med at finde sin eksmand i Texas, som hun har en søn med.

Og direktøren for produktionsselskabet STV, der i årevis har lavet udsendelsen for DR, erkender, at alle deltagere skriver under på en tavshedsklausul.

- Det er jo ikke reality-deltagere, men rigtige mennesker. Derfor har de skrevet under på kontrakten. Vi spilder jo i øvrigt ikke licenskroner på at rejse ud i verden på må og få, så selvfølgelig har vi undersøgt meget hjemmefra. Jeg synes jo ikke, det er snyd, men godt fjernsyn, fordi det er ægte følelser fra medvirkende, der måske ikke har set familiemedlemmer i måske 20 år, siger direktør Niels Severin.

Seernes og lytternes redaktør hos Danmarks Radio har flere gange kritiseret »Sporløs« for ikke at fortælle seerne, at det meste er forberedt - og derfor i strid med DRs regler om at vise »et fair og retvisende billede af virkeligheden«.

LÆS MERE OM SAGEN I B.T. I DAG

Synes du, at DR fupper seerne? Send en mail med din mening, dit navn og by til dit@bt.dk