Historiske ting fra tiden med succes-serien Beverly Hills 90210 blev revet væk, da Tori Spelling, som spillede yndige Donna Martin, holdt loppemarked for nylig.
En køber betalte eksempelvis 25 dollars for en plastik-kop, der har været i kontakt med Donna Martins læber. Til salg var også sexet undertøj, men det oplyses ikke hvor meget det røg for.
Der dukkede ca. 300 købelystne gæster op til loppemarkedet, der fandt sted i et lejet hus. De mange gæster var til stor gene for naboet, der også brokkede sig over den nyhedshelikopter, som hang over området. Loppemarkedet blev optaget af TV-kanalen VH1 og indgår i serien 'So NoTORIus', der handler om Tori Spellings liv.
Tori Spelling er gift med Dean McDermott og sammen venter de deres første barn. De planlægger nu, ifølge Daily Mail, at gøre karriere i restaurationsbranchen og vil åbne et bed & breakfast i udkanten af Los Angeles.






















