En række kendte skuespillere er blevet frontløbere i et juridisk slagsmål om, hvor tæt pressen må gå i omtalen af deres privatliv.

De høje erstatningskrav er et led i den ny agressive kurs, som Dansk Skuespilforbund er slået ind på, skriver morgenavisen dato.

- Vi har ført en række sager for at afprøve, hvor grænsen går, siger forbundsformand Henrik Petersen. Tilsyneladende med en vis succes.

Sidste år krævede det tidligere Linie 3-medlem Thomas Eje en kvart million kr. af Se&Hør, fordi han helt grundløst blev hængt ud som luderkarl. Da samme ugeblad tidligere i år lige så fejlagtigt skrev, at hans Linie 3-kollega Preben Kristensen var ramt af

kønssygdommen klamydia, stævnede han bladet for 300.000 kr.

Begge fik 60.000 kr. i erstatningen.

Se&Hørs chefredaktør Henrik Qvortrup mener, at advokaterne er de eneste sikre vindere i striden. En opsigtsvækkende dom ved den europæiske menneskerettighedsdomstol i Strasbourg ventes

også at få stor indflydelse på dansk retspraksis.

Prinsesse Caroline af Monaco fik dom for, at den tyske sladderpresse ikke havde krav på at omtale hendes privatliv. Overført til danske forhold kan det betyde, at pressen kun må omtale de kendte, når de optræder ved officielle lejligheder.