Det bør du høre i Skanderborg

Hvis du ikke alene tager til Skanderborg for at ligge bevidstløs ved en urinal eller bage hæmningsløst på Lotte S. fra højskolen i Odder, så er her en håndfuld navne, du i hvert fald ikke bør misse:

SAYBIA & CARPARK NORTH:

HVORFOR?: Ja, ok, de er ikke altid lige spændende i live-situationer. Men nyd alligevel, at den rigtige rockmusik - spillet af mennesker og sunget af sangere - er vendt tilbage til de danske hitlister.

ZZ TOP:

HVORFOR?: Ja, hvorfor tror du?!

ROBERT PLANT:

HVORFOR: Plante Robert er stadig en af branchens bedste sangere. Hans nye album »Dreamland« er en udfordrende fornøjelse. Og hvis vi er heldige, fyrer han måske lidt Zeppelin af fra hoften.

TV2:

HVORFOR: Ligesom kaninerne bliver drengene fra Århus bare ved, ved og ved. Og så har de det, mange af de andre stønner efter: nærvær og hvad er det nu det hedder? Nårh jo; talent.

MIKE TRAMP:

HVORFOR: Hvis du tænker »Mabel« eller »Boom Boom«, så skam dig. Mike Tramp er ikke alene et internationalt navn. Han er også et internationalt talent.

OUTLANDISH:

HVORFOR: Rap som selv en rockrod ikke kan snige sig udenom. Nul fis, kun ballade.

SWAN LEE:

HVORFOR: Originalt, sexet og bedst af alt: dansk, wow.

MOBY:

HVORFOR: Ingen kan forudse en koncert med multitalentet Moby. Det eneste, der er helt sikkert, er, at manden fra New York giver sig selv 100 procent. Moby kan nemlig ikke snyde sig publikum - også selvom han prøvede.

D.A.D.:

HVORFOR: (se under ZZ Top)

MIDNIGHT BLUES:

HVORFOR: Det er måske ikke fandens originalt. Men gutterne elsker det skidt. Og så er lyden bare så møgbeskidt og tæt, at det er en fornøjelse.

KILLER QUEEN:

HVORFOR: Det er som at høre salig Freddie!!

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Mest læste på BT lige nu

Annonce: