»Nogle siger, at mine tekster opfordrer til vold og stoffer... det gør de også!« sagde Niarn, der modtog prisen som »Årets undergrundsnavn«. Skjult bag en hvid hue, solbriller og et sløvt, slæbende toneleje.
Men udover de geniale optrædender som for eksempel DJ Turkman Souljah, der gav en sand symfoni på sine pladespillere, og dansegruppen Cosmic Crew, der satte nye standarder for akrobatik, var showet også fyldt med politiske budskaber og provokationer mod popbranchen:
Norske Paperboys, brugte halvdelen af deres tid på scenen på at proklamere deres støtte til et frit Christiania, og Outlandish sluttede et ellers forrygende hiphop- potpourri af med: Fuck Bush, Fuck Blair og Fuck Anders Fogh Rasmussen!
Og salen med knap 2.000 hiphop-entusiaster kogte. Et hav af kasketter, posebukser og hætter.
Oprullede bukser
Der var også masser af ord til Nik & Jay fra aftenens ene vært, Simon Jul, der med begge bukseben rullede op (sådan gør man, når en hiphopper dør), illustrerede, at han helst så dem døde. Grov satire mod to knægte, der formentlig har solgt flere plader end mange af de optrædende tilsammen, og som vel aldrig har bildt nogen ind, at de var en del af hiphop-inderkredsen.
Men Peter A.G., der præsenterede prisen for »Årets tekstforfatter«, Tue Track, kom med aftenens måske mest bemærkelsesværdige udtalelse: »Jeg føler, at jeg har enormt meget til fælles med hiphop... jeg skriver også tekster.«
Dén var der ikke mange, der forstod.
»Det går lige i hjertet på mig,« sagde Tue Track fra Malk de Kojn, der blev aftenenes store vinder med seks priser i seks prestigefyldte kategorier.
Og man tror ham, og man tror på hiphoppen og al dens væsen.
