En ny undersøgelse fra Sprogforandringscenteret på Københavns Universitet viser, at København er center for den danske sprogudvikling.
»Det er meget, meget entydigt sådan, at når der sker nye ting i dansk, så starter det i København og breder sig til resten af landet,« siger lektor Torben Juel Jensen fra centeret til Politiken.
På Sprogforandringscenteret har forskerne adgang til optagelser med borgere fra tre generationer i henholdsvis København, Næstved, Odder og Vinderup, hvoraf de ældste generationer er blevet interviewet flere gange. Det er første gang, at sprogforskere over så kort tid har kunnet se udviklingen og afviklingen af sproglige træk i dansk.
Et eksempel på hvordan københavnerne talesprog har foretaget en geografisk rejse i resten af landet, er de flade a’er. Først begyndte københavnerne at gøre a’et i »hat« fladt som i »hane«. Det samme skete med en vis forsinkelse i Næstved, Odder og til sidst Vinderup. Så blev de trætte af at tale på den måde i hovedstaden, og resten af landet fulgte efter.
Hvis man spørger folk i de tre mindre byer om, hvilken måde de synes lyder bedst at tale dansk på, er svaret entydigt deres egen dialekt. De synes generelt, at københavnsk lyder grimt. Men afspiller man optagelser for dem af deres lokale variant af dansk og af københavnsk, uden at fortælle dem, at de skal vurdere sproget, så er det lige omvendt. De blev bedt om at lytte til indholdet og bagefter vurdere, hvor intelligente, selvsikre, målrettede, søde, troværdige og cool de forskellige personer var.
»Der viser sig et helt entydigt mønster i hele landet, at dem, der taler københavnsk, bliver vurderet højest på alle parametre. Vi mener, det er holdninger, der gør, at sprogudviklingen spreder sig til hele landet,« siger Torben Juel Jensen til Politiken.
