Gammeldags TV, radio og papiraviser er ifølge en ny undersøgelse stadig danskernes foretrukne medier. Når det gælder nyheder, er sociale medier kun en niche.

De gammeldags medier – TV radio og papiraviser <saxo:ch value="226 128 147"/> dominerer fortsat det samlede mediebillede.

Sådan lyder et af resultaterne af en ny undersøgelse af danskernes medievaner, »Danskernes mediebrug 2014«, som forskere fra Københavns Universitet har lavet for Kulturstyrelsen.

De to forskere bag undersøgelsen, professor Klaus Bruhn Jensen og lektor Rasmus Helles, har blandt andet kortlagt, hvilke medieplatforme danskerne bruger. Undersøgelsen viser, at 78 procent dagligt ser TV på TV (mens udsendelserne sendes – og ikke som streaming), 52 procent hører radio på radio og 46 procent læser papiravis. Internetaviser kommer først ind på fjerdepladsen med 37 procent.

Ifølge Klaus Bruhn Jensen er danskernes medievaner dog under forandring:

»Gennem de seneste år har de klassiske elektroniske medier, TV og radio holdt skansen, men aviserne er gået tilbage. Samtidig er internetaviser og sociale medier kommet til. Udviklingen er dog ikke gået så hurtigt som forventet, selv om mange mediefolk omkring år 2000 forudså, at internettet ville give nogle enorme muligheder for vækst,« siger Klaus Bruhn Jensen til Berlingske.

Undersøgelsen kigger også på, hvilke medier forskellige aldersgrupper benytter, og her får man måske et fingerpeg om fremtiden. De ældre bruger de traditionelle medier i langt højere grad end de unge. 45 procent af de 18-30-årige læser dagligt netavis, mens kun 14 procent af de ældre over 75 år gør det. Billedet er omvendt, når det gælder papiraviserne. 74 procent af de ældre over 75 læser dagligt avis, mens kun 17 procent af de 18-30-årige gør det – og her er der ifølge professoren typisk tale om gratisaviser.

»Papiravisernes tilbagegang, som har været undervejs i en del år, er voldsom. Avisernes problem er, at de ved starten af nettets opståen forærede nyheder væk på nettet og siden ikke har kunnet få folk til at betale for dem. Aviser verden rundt kæmper for at finde forretningsmodeller, som de kan tjene penge på. Avisen dør ikke, men den er på vej til at blive et nichemedie for den veluddannede og ressourcestærke del af befolkningen. Set med den trykte presses øjne er det næsten tragisk, at nyhederne har det godt, samtidig med at nyhedsmedierne har det skidt. Forbrugerne har masser af nyheder til rådighed, men det er vanskeligt for medierne at tjene penge på disse nyheder,« siger Klaus Bruhn Jensen.

På længere sigt vil det få vidtrækkende konsekvenser for dagbladene, at så få unge dagligt læser avis, mener han. Derfor har avisledere og bestyrelser reel grund til bekymring for fremtiden:

»Når vi kommer et par generationer frem, så vil det ikke længere være naturligt at læse en trykt avis. Man vil bruge mange forskellige slags medier og formentlig primært hente nyheder på nyhedssites, men også i nogen grad fra de sociale medier,« siger Klaus Bruhn Jensen.

Christian Kierkegaard, journalistisk direktør i Danske Medier, som er de privatejede mediers organisation, siger, at avisernes store udfordring er, at deres brugere bevæger sig forskellige steder hen, afhængige af deres alder.

»Derfor er mediehusene allerede i gang med at produktudvikle, så den trykte udgave får en identitet, der stadig tiltrækker læsere, samtidig med at man udvikler på de nye medieplatforme. Man skal honorere kravene fra både et ældre og et yngre publikum,« siger Christian Kierkegaard.

Ifølge undersøgelsen er sociale medier som Facebook ikke slået igennem som nyhedsmedier. Det er overraskende, siger Klaus Bruhn Jensen, for forskere og mediechefer har forventet, at folk ville bruge de sociale medier til at dele nyheder på.

»De fleste bruger de sociale medier passivt, og vi hverken deler eller kommenterer nyhedsindhold i væsentligt omfang,« siger professoren.

Ifølge undersøgelsen er de sociale medier den kanal, som færrest bruger til at finde nyheder på. De traditionelle medier – TV, radio og papiraviser <saxo:ch value="226 128 147"/> er de mest brugte nyhedskilder. Folk får også flere nyheder gennem samtaler med andre, end de får gennem de sociale medier.

»Man kan forestille sig, at de sociale medier fremover vil komme til at spille en større rolle, men jeg tror, at man i højere grad skal betragte nyheder via sociale medier på linje med samtaler. Både de sociale medier og samtaler med andre mennesker er væsentlige kilder til vores forståelse af omverdenen, men de vil nok ikke overtage den rolle som Berlingske, TV2, New York Times og andre nyhedsmedier har. Sociale medier producerer jo ikke selv deres nyheder. De kommer fra nyhedsmedierne,« siger Klaus Bruhn Jensen.