Kunstmuseerne oplever rekordhøje besøgstal i disse år. Museerne gør en stor indsats, men danskernes trang til selviscenesættelse spiller også en rolle for de stigende besøgstal, vurderer en forsker.
Over de aarhusianske hustage lyser regnbuen altid. For godt et år siden blev kunstmuseet Aros kronet med Olafur Eliassons værk, »Your rainbow panorama«, hvor publikum kan opleve et unikt udsyn over Aarhus gennem utallige farver, og den mulighed har tusindvis af mennesker benyttet sig af.
I 2011 besøgte 523.000 gæster Aros, men det er blot et af mange danske kunstmuseer, der melder om stigende besøgstal. Samlet set havde kunstmuseerne sidste år næsten 3,5 millioner gæster, og de foreløbige meldinger viser, at interessen bestemt ikke er aftagende i 2012. Således har Aros haft 275.000 gæster i årets første seks måneder, mens Louisiana i Humlebæk melder om foreløbig 277.000 gæster, 20 procent flere end budgetteret.
- Det er en imponerende udvikling. De danske museer udstiller kunst i absolut verdensklasse, og det kan aflæses på besøgstallet, konstaterer museumsdirektør Jens Erik Sørensen fra Aros.
Spørger man Aros-direktøren og hans kollegaer, er der to primære forklaringer på successen. Dels er de danske museer blevet bedre til at inddrage og appellere til publikum, dels har de formået at tiltrække store verdensnavne inden for kunsten.
Moderne kunst er blevet moderne i bred forstand, konstaterer direktøren for Arken i Ishøj, Christian Gether, der blandt andet udstiller den britiske kunstner Damien Hirst, hvis værker bliver solgt for svimlende millionbeløb.
- De helt store navne, der formår at forny genren med deres kunstneriske udtryk, har opnået status som rocksstjerner. Damien Hirst er på linje med Bono, når det gælder berømmelse, og det er uden tvivl noget, der genererer større interesse blandt publikum, siger han.
Jens Erik Sørensen er helt enig i, at de store kunstnere giver et skub til besøgstallet, men han mener også, at udviklingen skyldes et generationsskifte blandt publikum.
- Den unge generation har et helt andet og mere umiddelbart forhold til billeder. For tidligere generationer var kunsten noget svært og intellektuelt. Men den moderne kunst taler til alle. De unge har ingen forbehold, og de er med til at trække de ældre ind på museerne, siger han.
De unge generationer har imidlertid også en bagtanke med deres museumsbesøg, vurderer Jacob Wamberg, dr.phil. og professor i kunsthistorie ved Aarhus Universitet. Han sætter lighedstegn mellem den voksende kunstinteresse og interessen for gourmetmad, sundhed, fitness og den generelle fokus på livsstilsvalg.
- Det handler til en vis grad om selviscenesættelse og forsøg på at skabe sig en identitet. Folk vil vise, at de et mange-facetteret menneske, og det inkluderer en interesse for kunst, forklarer Jacob Wamberg.
For manges vedkommende er der imidlertid tale om en overfladisk interesse, mener han.
- Kunstmuseerne forsøger at gøre udstillingerne mere tilgængelige, men det skaber en risiko for, at noget af lærdomskulturen omkring kunsten forsvinder. Det kommer til at handle om oplevelser frem for selve kunsten.
På Aros satser man på at fastholde den positive udvikling året ud, blandt andet med udstilling af norske Edvard Munch, der sidste år satte besøgsrekord på Centre Pompidou i Paris.
