Trods filmpriser og højt billetsalg står dansk film lige nu i en af sine værste kriser. En rundspørge fra Berlingske Research blandt filminstruktører viser, at det er blevet sværere at få produceret markante kunstneriske film.
Udlandet sætter pris på dansk film – både Oscars og guldpalmer. Fra dogmetidens kanoniserede guldalder i 1990erne til nutidige internationale hits som Nikolaj Arcels »En Kongelig Affære« og Thomas Vinterbergs »Jagten« har Danmark og danske instruktører befundet sig højt på filmkritikernes verdensrangliste. Det skriver Berlingske.
Samtidig har danske film i sammenligning med andre europæiske lande et usædvanligt højt salg på hjemmemarkedet: Knap en tredjedel af alle solgte biografbilletter går til danske titler, hvilket skal ses i forhold til et europæisk filmmarked, der stadig domineres af Hollywoods superhelte.
Kun franskmænd overgår danskerne, når det drejer sig om at bakke op om film på deres modersmål.
Dermed er der meget, den danske filmbranche kan være stolt af forud for den filmaftale, som Folketinget skal forhandle på plads i efteråret, og som er udgangspunkt for de næste fire års filmproduktion.
Men som det siges i introduktionen til Lars von Triers fabelagtige TV-serie »Riget«: »Måske er det blevet for meget med hovmodet (...). Små tegn på træthed er begyndt at vise sig...!«
Sprækkerne begyndte allerede at kunne ses for en håndfuld år siden, nemlig i filmselskabernes indtjening på de enkelte spillefilm, der siden er blevet undermineret af et markant faldende DVD-salg. Det har medført nedsat risikovillighed hos de danske filmselskaber, hvilket ifølge flere iagttagere, som Berlingske har talt med, har haft uheldige konsekvenser for indholdet af de danske film, der kommer i biograferne.
Også en rundspørge, som Berlingske Research har foretaget blandt danske filminstruktører, viser, at branchen er blevet betydeligt mindre risikovillig i løbet af de seneste to perioder med filmaftaler, det vil sige siden 2006.
Det gælder i særlig grad de kunstnerisk prægede film, der på Det Danske Filminstitut betegnes som »konsulentfilm«, fordi de udvikles i samarbejde med instituttets filmkonsulenter.
27 ud af de 43, der har svaret på spørgsmålet, mener således, at det i de seneste otte år er blevet sværere at finde producenter og/eller distributører, der er interesserede i kunstnerisk markante film. Ingen mener, at det er blevet lettere.
32 ud af 42 mener, at filmproducenternes kommercielle fokus er steget i samme periode, og 28 ud af 42 filminstruktører mener, at de økonomiske rammer for kunstneriske film er blevet ringere.
»Der er et stort hul i filmbranchens økonomi, og derfor har man skåret ned i antallet af film. Samtidig betyder det, at filmene er begyndt at ligne hinanden,« siger formand for foreningen Danske Filminstruktører Christina Rosendahl.
Hun har gennem flere uger arbejdet på et filmpolitisk oplæg, der skal fungere som en bøn om flere penge til de politikere, der skal forhandle de næste fire års filmaftale på plads. Men oplægget er også en opfordring til branchen selv om at turde mere.
»Vi er simpelthen nødt til herhjemme at kunne producere nogle andre slags film end dem, vi producerer i øjeblikket, hvor filmenes indhold er for meget styret af angsten for, at vores film ikke sælger nok billetter. Både producenterne, støttesystemet og sandelig også instruktørerne prøver på forhånd at sikre sig en succes ved at gentage det, der allerede har bevist, at det kan tiltrække publikum,« siger Christina Rosendahl.
Et af de skarpeste udfald mod den manglende risikovillighed i film kommer fra en af redaktørerne af det filmkritiske tidsskrift Krystalbilleder.
»I stedet for at tænke i økonomiske perspektiver bør danske instruktører snarere kigge indad og spørge, hvilke kunstneriske visioner de selv ønsker filmisk afløb for, og dernæst hvordan de så kan føre dem ud i livet. Som vi ser det, har succesfulde kunstneriske film alle dage været få i Danmark, men dog er det tydeligt, at de seriøse danske film i disse år i dén grad står i stampe, hvad angår det tematiske og det filmsproglige,« siger redaktør Lasse Winther Jensen til Berlingske.
