Skuespilleren fortæller, at han er dybt fascineret af valgkampen og faktisk finder begge kandidater sympatiske. Craig er dog ikke et øjeblik i tvivl om, at han ville vælge Obama både som præsident og som agent 007. Den demokratiske senator er langt mere velegnet end den aldrende republikaner John McCain trods dennes fortid som krigsfange i Vietnam.
- Obama ville være den bedste Bond, for hvis han er tro mod sit ord, er han parat til at se fjenden lige i øjnene og tage et direkte opgør, siger Craig.
McCain skal dog ikke føle sig helt udenfor. Ham vil skuespilleren også give en rolle - som Bonds chef M.
- Han har erfaring fra aktiv krigstjeneste og har bestridt offentlige embeder i mange år. Og nu jeg tænker over det, er der egentlig en del Judi Dench over McCain, funderer biograflærredets rigtige James Bond.
Judi Dench optræder igen som M, når den nye Bond-eventyr 'Quantum of Solace' kommer i biograferne den 7. november.




















