Danmarks internationale filmstjerne Connie Nielsen kan opleves live, når hun bliver vært i det store åbningsshow for H.C. Andersen-året i Parken den 2. april.

Danmarks internationale filmstjerne Connie Nielsen kan opleves live på scenen i Danmark, når hun bliver vært i det store åbningsshow for H.C. Andersen-året i Parken d. 2. april.

Efter succesen med Susanne Biers biografhit "Brødre" bliver der mulighed for et snarligt gensyn på dansk grund med en af Danmarks største internationale filmstjerner, Connie Nielsen. Hun bliver vært i Parken til det eventyrlige tv-show "Once Upon a Time", der åbner H.C. Andersen-året lørdag d. 2. april.

Stjernen fra "Gladiator", "Brødre" og "Return to Sender" skal som vært i Parken binde hele det store show sammen, herunder præsentere stjerner, gæsteværter, H.C. Andersen-ambassadører og de forskellige musikalske eventyrindslag. Showet er på engelsk, og Connie Nielsen vil derfor også udføre sin værtsrolle på engelsk.

/ritzau/