George Clooney, Brad Pitt og Brad Damon er klar til at stille op i "Oceans 13".

Det bliver den tredje film, hvor de tre super-stjerner arbejder sammen som elskelige gangstere.

George Clooney vandt for nylig en Oscar for bedste mandlige birolle i "Syriana", men nu genoptager han altså rollen som Danny Ocean, der leder resten af banden på tyvetogt i Las Vegas.

Til gengæld kommer "Oceans 13" til at mangle både Julia Roberts og Catherine Zeta-Jones.

- Det er et spørgsmål om valg, og der var ikke rigtigt plads i manuskriptet, siger seriens producent, Jerry Weintraub, ifølge det amerikanske nyhedsbureau AP.

Julia Roberts har spillet George Clooneys kæreste i både "Oceans 11" og "Oceans 12".

Til gengæld forventer han, at der bliver plads til Don Cheadle, Andy Garcia, Bernie Mac, Carl Reiner og Elliott Gould - ligesom i de foregående film.

piquet@bt.dk