Paul Hagen havde mange roller livet i gennem på danske teatre, TV og film. Men han vil altid blive identificeret med rollen som den elskelige dyrehandler med det nervøse gemyt.
Ingen kunne som ham sidde med i sin rullekrave-sweater med brillerne langt ude på næsen og prøve at smyge sig udenom, når flyttemand Olsen og andre havde fået tvivlsomme idéer.
»Huset På Christianshavn« blev Paul Hagens glansrolle. Selv mange år efter serien blev lukket måtte han stadig stille op til fotografering med de karakteristiske briller på næsetippen.
De sidste par år har Danmarks Radio til stor glæde for mange genudsendt »Huset på Christianshavn«. Selvom dele af serien ikke lever op til vore dages kvalitetskrav, så er der alligevel en stor genkendelsens glæde ved det til tider naivt og overdrevne skuespil. Vi er stadig mange, der kan glæde os, når vi endnu engang ser dyrehandler Clausen, der stammende prøver at forklare sig ud af en fortvivlet situation.
Paul Hagen havde ikke det kunstneriske talent fra fremmede. Hans far var kunstmaler og moderen operasanger. Det blev også i teaterets verden, at han fandt sin kone Alice Martens, der er balletpædagog.
Paul blev uddannet på Frederiksberg Teaters elevskole i krigsårene 1944-45, og fik sin debut i 1944 i »Livet Er Jo Dejligt« på Riddersalen.
Film-debuten fulgte i 1951 i »Ta' Pelle Med«.
I 1961 prøvede han for første gang at sætte sig bag kameraet, da han sammen med Preben Kaas var instruktør på filmen »To Skøre Ho'der«.
Han var med i et hav af de danske folkekomedier gennem 50'erne, 60'erne og 70'erne. Især huskes rækken af Soldaterkammerater-film.
Med sin fantastiske ansigtsmimik og store skuespillertalent ramte han direkte ind i den danske folkesjæl. De fleste af hans 99 film var komedier, men der var også alvorlige imellem så som »Stormvarsel« fra 1969 og de to politiske film »Attentat« og »Danmark Er Lukket« fra 1980.
Uden dog selv at smide tøjet, så optrådte Paul Hagen i flere af de frække sengekantsfilm og stjernetegnsfilm fra starten af 70'erne.
Som modvægt til de mange filmkomedier havde Paul Hagen sideløbende et langt liv på de skrå brædder. Især Det Kongelige Teater fik i mange år glæde af hans store talent, hvor han kunne opleves fortolke hovedrollerne i Holberg-klassikere som »Den Politiske Kandestøber«, »Jean de France« og »Henrik og Pernille«.
Efterhånden som han blev ældre, blev tempoet sat ned og rollerne færre. I 1987 brød han med Det Kongelige Teater og blev freelance-skuespiller.
Langt op i 90'erne og selv ind i det nye årtusinde var Hagen stadig at finde på rollelisterne i flere film, TV-produktioner og ikke mindst teaterstykker.
Han var især glad for børne-film og -TV, som han beskæftigede sig med til sidst.
Han var med i flere julekalendere, senest »Allertiders Julemand« fra 1997. Desuden kunne han i 2001 genopleves i »Krummernes Jul« fra 1996 som vicevært Svendsen.
Siden 1992 har Paul Hagen og hans hustru Alice Martens boet i et bondehus ved havet på Langø ved Nakskov.
