Han er kendt som manden, der med sin store lidenskab for mad, har været med til at ændre danskernes spisevaner.
I næsten 20 år har Claus Meyer delt sin enorme lidenskab for god mad med sine landsmænd. Lige siden han som kun 25 år gammel sprang ud som tv-kok og direkte ind i manges hjerter, har han kæmpet for at få danskerne op af sofaen og ud i køkkenet. Og med stor overbevisning og sin enorme gennemslagskraft har han påvirket manges syn på kvalitet, god ernæring og økologi.
Et kald
- Det jeg laver er mit kald - min livsopgave. Det lyder måske lidt som en floskel. Men det er vitterligt sådan, jeg har det,« lyder det oprigtigt fra den 43-årige tv-kok, der i øjeblikket er aktuel med madprogrammet 'Smag på Danmark - med Meyer' på DR.
Claus Meyers eget syn på mad og spisevaner, har dog ikke altid været så lidenskabeligt, som det han i dag udstråler både på tv eller i sine mange kogebøger.
Efter en forholdsvis hård barndom som skilsmissebarn og en mor, der drak, var han igennem en lige så svær teenagetid. Og som 15-årig vejede han næsten 100 kilo og blev tvunget ud i en umenneskelig slankekur.
- Jeg tabte mig 30 kilo på ni måneder ved at spise en masse forfærdelige ting som grød med skummetmælk og hermesetas, rå kål og bart rugbrød. Og det satte nogle dybe spor i mig, fortæller han.
I årene efter den traumatiske slankekur kunne han slet ikke spise sig mæt, uden at have dårlig samvittighed. Mad var blevet hans værste fjende. Det store overforbrug havde gjort ham overvægtig og ulykkelig. Og selv efter han havde tabt sig, havde han svært ved at se andet, end en stor og tyk dreng, når han så sig selv i spejlet.
- Jeg blev helt forstyrret i forhold til min egen krop og min egen sanselighed - hele min lystregulering.
Nyt liv i Frankrig
Men som 20-årig tog tilværelsen en helt ny drejning. Claus Meyer tog til Frankrig som au pair. Langt væk fra stuvet hvidkål og havregrød til en helt ny verden med overflødighedshorn af delikatesser som foie gras og udsøgte oste.
- Smagen var så intens. Jeg fik pludseligt lettere ved at elske hver mundfuld og i sidste ende min mæthed, fortæller han og husker tilbage på, hvordan han langsomt lærte at nyde og smage på maden.
- Jeg tror, det var en gave for mig at blive taget ved hånden og ført ind i det franske køkken. Da jeg var fed , spiste jeg hele tiden. Og da jeg havde tabt mig spiste jeg også hele tiden, men mindre og i en evig kamp med mig selv. Men pludselig lærte jeg at vente med at spise og glæde mig til det næste måltid, fortæller han.
Men selv om Claus Meyer fik vendt sin frygt for mad til den rene passion og lidenskab, så har fortiden alligevel sat nogle dybe spor hos den passionerede kok. Og selv om han aldrig vejer sig eller tænker for meget over sin vægt, så er en ting sikkert:
Ansvarsfølelse
- Jeg vil aldrig blive fed igen . Når man har oplevet det, jeg har, så sidder der altid lidt ansvarsfølelse gemt inden i en i forhold til ens vægt, siger han og er i dag meget opmærksom på at god ernæring og sund mad sagtens kan gå hånd i hånd. Noget, der for alvor gik op for tv-kokken, da han for otte år siden mødte ernæringsprofessor Arne Astrup.
Den velkendte ernæringsekspert havde længe gået rundt og spekuleret over, om sund mad overhovedet kunne smage godt. Ernæringsprofessoren indrømmede blankt over for Claus Meyer, at de 'slankeopskrifter' han kendte og selv havde været med til at udgive, gav mad, der smagte så kedeligt, at han aldrig selv kunne drømme om at spise den.
- Han bad os i Meyers Madhus undersøge, hvad der skulle til for at få mad uden særligt meget fedt til at smage fremragende, fortæller han.
Efter to års indgående studier af fremmede køkkener og indgående samtaler med forskere i sensorik (videnskaben om velsmag) lykkedes det at finde frem til et nyt velsmagssystem, hvor fedtet var overflødigt. Og sammen udgav de kogebogen 'Spis Igennem'.
- En del af hemmeligheden er, at når maden er mager, skal der skrues op for det sure, søde og det bitre, og den trigeminelle sans, altså smertesansen i munden, der registrerer varmen fra chili, peber, sennep, peberrod osv, skal stimuleres. Sukker og honning kan i saucer, supper og sammenkogte retter erstatte fløde. Krydderurter og krydderier og andre højaromatiske ingredienser skal doseres langt mere generøst.
Og så skal måltidet indeholde større mængder af grøntsager, frugter, ris, korn og tørrede bælgfrugter end i et traditionelt dansk måltid, lyder den lange forklaring fra kokken, der snakker lige så stærkt, som han snitter grønsager. Det er dog ikke kun igennem sine mange forretning, at Claus Meyer slår et slag for sund og ernæringsrigt mad. Med tre døtre er han meget bevidst om, at de skal vokse op og få en fornuftig og rigtig indstilling til mad. Især er han opmærksom på sin ældste datter Elvira, der er fyldt ti år. Hun nærmer sig en alder, hvor vægt nemt kan komme til at spille en stor rolle.
Undgå slik og sodaand
- Jeg ønsker ikke, at hun skal opleve det, som jeg har. Det er vigtigt for mig, hvordan mine børn har det med mad, siger han og forklarer, at en sund livsstil er simpelt. Det drejer sig blot om at få motion og spise skøn og alsidig mad uden for meget fedt, samt undgå slik, sodavand og junk. Men samtidig ved han også, at det kan være svært med børn, da de ofte har det med at protestere overfor det, de voksne siger.
Glæden ved mad
Derfor er det vigtigt at hive børn med i køkkenet. Lær dem at glæde sig over de mange farver, smag og dufte, der er i madlavning, siger han og holder også selv fast i, at han mindst står i køkkenet tre-fire gange i ugen derhjemme. Også selv om han har travlt med forretninger og nye projekter.
- Det er mest mig, der laver mad derhjemme. Jeg er gennemsnitlig væk to aftener i ugen, men ellers prøver jeg at lægge arbejdet fra mig mellem 18.00 og 21.00, siger han og påpeger, at det er vigtigt at prioritere familielivet højt. Men samtidig ved han også, at han ikke vil være lige så lykkelig, hvis ikke han også fik lov til at udfolde sig med sit arbejde.
- Men jeg synes, jeg har fundet en god middelvej. Når ens hustru stadig synes, man er en helt ind imellem. Og når ens børn ser op på en, som om man er den skønneste i verden, så skulle man da være et utaknemmeligt svin, hvis man ikke var glad.
