Jamen, det er så teltdugen blafrer! Jublen vil ingen ende tage, da Ulf Pilgaard ruller sig ud som Hanne Bech Hansen (”jeg er perlemor på Politigården”) i et nummer, der løfter Cirkusrevyen til absurd vanvid. Jeg tør vædde en perlekæde på, at dette nummer (af René Vase og Jannik Fuglsang) bliver årets bedste revynummer!
Ulf Pilgaard er helt stiv og helt fra snøvsen som den ævlende politidirektør. ”Indbagte varaner” siger hun - det betyder vistnok ”indvandrer bander”, og sådan går det løs med sort tale og bakken snavvendt på det ”pissemøde på volapykgården”, som er en vidunderlig kommentar til de famøse perker/perle lydoptagelser.
Vase/Fuglsang har også skrevet revyens perle nr. 2: en spareversion af den uopslidelige sketch om de fire mand på tømmerflåden. Andreas Bo Pedersens parodi-talent er i hopla mens han springer rundt som Ole Thestrup, Johannes Møllehave, Ole Henriksen og Ulf Pilgaard - det er meget, meget morsomt!
Det er der adskilligt andet også i årets Cirkusrevy, som er flot, festlig og fornøjelig – uden at være helt så overrumplende som i fjor. Dog, overrumplende er det at se Lisbet Dahl trinde frem forklædt som vores nye statsminister. Desværre er teksten ikke nær så sjov som maskeringen.
Det samme gælder Henrik Lykkegaard som Anders Fog. Han ser sjov ud, teksten er det ikke. Det er der i år - overraskende - for mange andre Carl-Erik Sørensens tekster, som heller ikke er. Én er. Meget.
Den har Ditte Hansen som overklassefrue fra Vedbæk og Lisbet Dahl som ”Filip”, import fra ”au pair øerne” og trænet op til at ”løbe utrolig hurtigt”. I det hele taget. Lisbet løber utrolig hurtigt i år. Hun er hér og dér og alle vegne, hun er den superprofessionelle instruktør…og er der, heldigvis, igen-igen-igen-igen-igen, som den storblomstrede cha-cha-cha husmor, der aldrig gi’r op ”for befolkningen skriger på min krop!”
Vi modtages i teltet af fuglefløjt og et fortæppe, som er en film af en bævende bøgeskov. Idyllisk - indtil torden og lyden af regn fylder teltet og giver anledning til et flot åbningsnummer, der indledes med plaske-lyde og paraplyer, men som forvandler sig til godt vejr og hele holdet, som synger ”Vi tænder for solen!” Og solskin er der i Cirkusrevyen, mere solskin end satire.
Det buldrer muntert, men de store grine-brag er der få af. Det er en glad, veloplagt, glat og venligsindet revy med (for) få tekster, der virkeligt kradser. Én gør, men nummeret giver også en ubehagelig smag i munden. Det er en barsk tekst om ludere og traficcing, og synges af Ditte Hansen på Pinocchios ”Der er igen bånd der binder mig”. Men, desværre udføres det så ufarligt og dullet op, at det bare bliver et glat shownummer.
Mange numre er for lange, en del savner pointer, men man overgiver sig til hele herligheden, fordi det her er et show, der stritter af godt humør og talent.
Cirkusrevyen 2009.
Cirkusrevyen 2009. Instruktion Lisbet Dahl. Kapelmester. James Price. Dekoration: Nina Schiøttz. Koreografi: Zitta de Fries. Dyrehavsbakken, København. Til 29. august.
