- Det er bare fucking for meget. Hvad fanden er du for en fucking idiot. Du og jeg er fucking færdige. Og hvis du gør det én gang til til, så er du fucking fyret.
Nej, det her er ikke manuskriptet til en ny Lasse Spang Olsen film med Kim Bodnia i hovedrollen. Det er bare den engelske skuespiller Christian (Batman) Bale, der fyrer den af under en pause i optagelserne til den nye Terminator film.
Filmens chef-scenograf Shane Hurlbut var ved en fejl kommet til at gå ind foran kameraet, mens Bale og hans medspiller Bryce Dallas Howard var midt i en scene. Optagelserne blev afbrudt af instruktør McG. Og så kan det ellers nok være, at Christian Bale mistede tålmodigheden - men ikke mælet.
Under den fire minutter lange skideballe, hvor Shane Hurlbut flere gange sagde pænt undskyld, truede Bale med både fyring og røvfuld. Og Bale fastslog også, at han selv ville forlade optagelserne én gang for alle, hvis ikke 'arbejdsvilkårene' blev bedre.
Hele triaden blev optaget på bånd. Og båndet blev efterfølgende sendt til filmselskabets forsikringsselskab - hvis nu Christian Bale skulle gør alvor af sine trusler om at skride.






















