Casper Chrisensen erkender i et stort interview med B.T., at det var en fejl at droppe comedy'en til fordel for jobs som hyggelig tv-vært. Nu er han klar til come-back

I et stort interview med B.T. søndag afslører Casper Christensen, at han efter nogle år med succeserien Klovn og en række velbetalte job som vært for programmer som 'Deal/No Deal' og 'Grib Mikrofonen', seriøst overvejer et comeback på den danske stand-up scene.

- Jeg tror aldrig, at jeg har været mere interesseret i at komme tilbage på stand-up scenen, end jeg er nu. Jeg kunne virkelig godt tænke mig det, siger Casper Christensen til B.T.

I interviewet fortæller Casper Christensen, at han i dag fortryder, at han på den måde vendte stand-up'en ryggen. Særligt fortryder han en række af de ellers ganske godt betalte job som tv-vært, som han haft haft de senere år.

- Op i røven med om kreditten og respekten på gaden for min person forsvinder. Men når man tager sådan et værtsjob på tv, mister man fokus på at være sjov. Jeg synes, jeg er en god tv-vært - en god håndværker. Men tag et program som 'Deal/No Deal'. Det er eddermame ikke sjovt, siger Casper Christensen.

Hvis Casper Christensen vender tilbage til stand-up'en, er han helt på det rene med, at en anden har overtaget - og sidder tungt på - den danske comedy-trone.

- At skrive at Anders Matthesen er kongen af stand-up i forhold til mig, synes jeg, er super fair. Det ville være vanvittigt at hævde andet. Jeg er ikke engang kronprins, men mere en bonde der render rundt ude på en mark til sammenligning.

LÆS DET STORE INTERVIEW I B.T. I DAG SØNDAG - LÆS BLANDT ANDET OM HVORFOR DET ER SLUT MED KLOVN, OM CASPER CHRISTENSENS FEJLTAGELSER OG OM HANS PLAN OM ET INTERNATIONALT GENNEMBRUD